Ronza Restaurant i Muscat

Allerede ved indgangen fornemmer du, at det her er noget særligt

Efter en dag med sightseeing i Muscat, kan du slutte af med en god, traditionel middag, på Rozna Restaurant. Det er en spændende restaurant du ikke må gå glip af. Den ligger ikke langt fra lufthavnen og allerede ved indgangen fornemmer du, at det her er noget særligt. Bygningen ligner et gammelt omansk fort med massive trædøre, buer og detaljer, som er håndlavet af lokale kunsthåndværkere. Indenfor møder du en atmosfære fyldt med kultur, farverige tekstiler og duften af krydderier.

Rozna Restaurant er kendt for at servere klassiske retter fra det omanske køkken, som shuwa – langtidsstegt lam i jordovn og qabuli - krydret ris med kød eller fisk og mange andre retter. Her spiser både lokale og turister, så det er en god idé at bestille bord i forvejen. Du kan vælge mellem at sidde ved et almindeligt bord eller prøve den traditionelle stil, hvor du sidder på gulvet i et privat rum.

Fakta om Ronza Restaurant

  • Beliggenhed: Cirka 10 minutter fra Muscat International Airport
  • Arkitektur: Inspireret af Omani fort-arkitektur
  • Kendt for: Klassiske retter fra det omanske køkken og arkitekturen
  • Et godt tip: Bestil bord og prøv en bordplads i den traditionelle stil i et privat rum

Inspiration

Tips til seværdigheder i Muscat

  • Royal Opera House: Et arkitektonisk mesterværk og centrum for kultur i Oman. Tag en rundvisning eller oplev en koncert i de elegante omgivelser.
  • Mutrah Souq: En af de ældste markeder i Oman med krydderier, sølv og tekstiler. Perfekt til souvenirs og en autentisk stemning.
  • Al Alam Palace: Sultanens ceremonielle palads med en farverig facade.

Kort

Vis på kort