Golf nær Lissabon

Én af europas bedste golf nationer

De grønne fairways strækker sig i det smukke landskab. Både lyden og følelsen, når køllen skyder bolden afsted er uden sammenligning i Portugal. Med sin placering i det sydvestlige hjørne af Europa er området nord- og nordvest for Lissabon et paradis for golfspillere. Det særlige lys og det milde sydeuropæiske klima gør det til en sand fornøjelse at spille golf året rundt på nogle af Europas bedste baner. Der findes mere end 20 fantastiske golfbaner omkring Lissabon, og området blev i 2007 kåret som 'Best Established Golfing Destination Europe'. På storbyferie i Lissabon er du i den heldige situation, at nogle af Europas bedste baner ligger i den smukke natur rundt om byen. Golfbanerne er indbydende og deres velholdte, grønne fairways kan friste enhver med bare en smule hang til golfspil.

Inspiration

mange gode golfbaner

I området omkring Lissabon er der golfbaner nok til at fylde en hel ferie ud med varierende golfspil. Læg mærke til følgende golfklubber, som garanteret vil gøre golfoplevelsen ekstra spændende: 

  • Stjernen blandt golfbaner omkring Lissabons kystlandskab er Penha Longa. De finttrimmede, grønne baner slynger sig i det kuperede landskab rundt om resorthotellet. Klubbens 18-hullers mesterskabsbane har ved flere lejligheder været vært for europæiske golfturneringer. Prøv også golfklubbens mindre bane på 9 huller. Så er der mere tid til at nyde det bjergrige landskab og udsigten ud over det blå Atlanterhav eller måske en køretur til den nærliggende by, Sintra. 
  • I Cascais blot omkring 30 km fra Lissabon ligger 2 dejlige golfbaner i forbindelse med Hotel Quinta da Marinha Resort. Quinta da Marinha Golf Course var vært for Europaturen i 2002. Det er en relativ flad bane med mange bunkers og vandhazarder, der i højeste grad er i spil. 
  • Quinta da Marinha Oitavos, der ligger mellem stranden og bjergene, er den nyeste bane i området ved Lissabon. Den er designet af den berømte amerikanske banearkitekt Arthur Hills, som har gjort meget for at bevare det oprindelige landskab og den oprindelige beplantning. Fra banen er der nogle flotte kig over Castelo da Pena og til Cabo da Roca, der er det europæiske fastlands vestligste punkt.
  • I og omkring Estoril vest for Lissabon har du endvidere baner som Lisbon Sports Club, der blev anlagt af englænderne i 1880, den kuperede mesterskabsbane Belas og den fint beplantede Quinta da Beloura.

Kort

Vis på kort