Sao Vicente de Fora kirken i Lissabon

Klosteret løber med opmærksomheden

Den to-tårnede kirke, Sao Vicente de Fora med den smukke hvide facade og det tilhørende kloster med de skønne kakkelbelagte paneler er noget af det ypperste Portugal har at tilbyde inden for renæssance-arkitektur. Kirken er bestemt et besøg værd, hvis du trænger til et smukt pusterum fra Lissabon. Kirken er smuk, men det er klosteret, der er det mest interessante at besøge. Klosterets vægge er nemlig dækket af azulejos, som de farverige portugisiske kakler hedder. Selvom de kakkelbelagte paneler kan dateres tilbage til d. 18. århundrede, så er de velbevarede og stadig smukke i de karakteristiske blå og hvide farver. På første sal finder du azulejos, der afbilleder fabler af forfatteren Jean de La Fontaine. Slut turen af i Sao Vicente de Fora med at gå helt op på toppen af kirken. Her er en tagterrasse, hvor du har en fantastisk udsigt over Alfama, Tejo floden og resten af Lissabon.

Kort

Vis på kort