Flybilletter til München

Book din flybillet online

Du kan vælge at bestille din flybillet til München i vores online-booking. Her kan du selv søge et stort udvalg af priser og flyruter frem døgnet rundt. Du kan ofte spare penge på din flybillet til München, hvis du vælger selv at booke og betale online.

Ønsker du at rejse ud og hjem fra forskellige lufthavne eller bestille en indenrigsbillet i Tyskland, kan du gøre dette ved at vælge one way på vores booking engine. Du skal blot vælge hver strækning enkeltvis.

Bestil online

Information

München lufthavn

Efter din flyrejse fra Danmark ankommer du til Münchens lufthavn, Flughafen München. Lufthavnen ligger ca. 40 km, eller 35 minutters kørsel, syd for byens centrum.

Navn: Flughafen München Franz Josef Strauß - eller i daglig tale Flughafen München
Adresse: Nordallee 25, 85356 München, Tyskland
IATA kode: MUC
Flyvetider til München:

København - München: ca. 1 time og 35 minutter
Billund - München: Ingen direkte fly

Tidsforskel: Ingen tidsforskel

 

Transport til og fra Münchens lufthavn

Når du lander i Münchens lufthavn efter din flyrejse fra Danmark, har du forskellige muligheder for transport ind til centrum af München eller dit hotel.

Med tog

Det er nemt, hurtigt og miljøvenligt at tage toget. Fra Münchens lufthavn kan du tage den såkaldte S-Bahn (S1) til Münchens hovedbanegård på 45 minutter. Du finder togstationen ved terminal 1. Fra hovedbanegården er der i øvrigt forbindelse til regionaltogene, der kører til resten af Tyskland.

Med bus

Du kan også nemt tage en bus ind til München. Med Lufthansas lufthavnsbusser, der kører hvert 20. minut, kan du komme til Münchens centrum på ca. 40 minutter. Du har også mulighed for busforbindelse til en lang række regionalbusser fra lufthavnen. Skal du på forretningsrejse til München, findes der i øvrigt busser, der fragter dig direkte til byens internationale messe (Messe München International).

Med taxi

Taxierne holder foran lufthavnens terminal 1. Det er den dyreste, men også nemmeste måde, at komme direkte til dit hotel i München.

Med udlejningsbil

Vil du se lidt mere af Tyskland end bare München, kan det være en rigtig god idé at leje en bil. Her kan du i dag nemt leje en udlejningsbil i München, så den står klar til dig i Münchens lufthavn.

 

Kort om München

München er en af Tysklands mest populære destinationer. Byen er bl.a. kendt for sit rige kulturliv, flotte arkitektur og fantastiske infrastruktur. I München kommer du således nemt og hurtigt fra A til B, hvad enten du vælger sporvogn, U-Bahn eller et af de mange andre transport alternativer.

München har hele to operaer, og byens kulturkalender er hvert år spækket med begivenheder, der tiltrækker kulturelskere fra hele verden. Tag fx til Oktoberfest og oplev hvordan denne Bayerske hovedstad forvandles til én stor øltønde. München har desuden to store universiteter samt den verdensberømte messe, Messe München International. I München kan du altid finde en velholdt park, smuk plads eller et spændende kulturelt input.

 

Sådan finder du billige flybilletter til München

Normalt finder du de billige fly til München, hvis du ikke rejser på de mest populære rejsedage som typisk er fredag (udrejse) og søndag (hjemrejse). Hvis du i stedet søger fly på ugens øvrige dage, vil du ofte få dit fly til en lavere pris.

Hvis du er fleksibel med hensyn til dine rejsedatoer, så prøv at søge fly til München på forskellige datoer. Prisen på fly svinger nemlig ofte meget fra dag til dag. Bestil dit fly til München i god tid og finder du en god pris, så skynd dig at slå til. De billige fly bliver ofte solgt hurtigt.