Et fæstningsværk med udsigt, myter og mørk historie
Fra en bakketop mere end 330 meter over havet, står Gjirokäster Slot og våger over byen. Herfra for du en enestående udsigt over Drino-dalen og de omkringliggende bjerge. Gjirokäster Slot en af Albaniens største og en vigtig del af byens identitet og nært knyttet til den lokale myte om prinsesse Argjiro, der ifølge legenden kastede sig ud fra murene med sit barn i armene for at undslippe de osmanniske tropper.
Et besøg på slottet er ikke bare en tur gennem stenhvælvinger og tårne, det er en rejse gennem Albaniens dramatiske historie fra 1300-tallet til den mørke tid under kommunismen. Du kan bl.a. se et nedskudt amerikansk spionfly fra Den Kolde Krig.
Det kan du opleve på Gjirokäster Slot
- Panoramaudsigt: Giv dig tid til besøget og nyd udsigten fra fæstningens mure, der er helt særlig i de gyldne aftentimer, hvor solens stråler farver dalen og byen i varme toner.
- Militærmuseum: Inde i slottet finder du et museum dedikeret til Albaniens militære fortid med alt fra gamle våben og uniformer til en italiensk kampvogn og et nedskudt amerikansk spionfly.
- Et skræmmende kapitel: Udforsk de tidligere fængselsceller, hvor politiske fanger sad under både Kong Zog og det kommunistiske regime.
- Imponerende arkitektur: Gå gennem tunneler, forbi massive tårne og ind i skjulte gårde. Slottets blanding af middelalderlig, osmannisk og moderne historie er sjælden og virkelig interessant.
- Myter: Slottet er knyttet til den lokale myte om prinsesse Argjiro, der ifølge legenden kastede sig ud fra murene med sit barn i armene for at undslippe de osmanniske tropper
Inspiration
Tips til flere oplevelser i Gjirokäster
Efter dit besøg på slottet, kan du gå ned til den nærliggende bazar i den gamle bydel, der er på UNESCOs Verdensarvsliste. Her kan du se de smukkeste eksempler på bevarede osmanniske huse som Zekate og Skenduli. Du er også tæt på spændende steder som Etnografisk Museum og Den Kolde Krigs tunnel.