El Chalten - Argentinas trekkinghovedstad

Kom på outdoor-eventyr i Patagoniens vildmark

På dit Patagonien-eventyr bør du afsætte tid til El Chalten – Argentinas ubestridte trekkinghovedstad, der er klemt ind mellem sneklædte bjergtinder og dybe dale. Byen ligger i Los Glaciares National Park, og herfra har du direkte adgang til ikoniske vandreruter som Laguna de los Tres og Laguna Torre. Når himlen er klar, får du den mest fantastiske udsigt mod Fitz Roy- og Torre-toppene, der er nogle af de absolut mest dramatiske bjergpanoramaer i Andesbjergene.

Du mærker straks den herlige outdoor-stemning, når du slentrer rundt i byen med et stort udvalg af små caféer og spisesteder, hvor du kan lade op til den kommende vandretur. Du finder også flere butikker med salg og udlejning af tøj og campingudstyr, så du er godt udrustet til naturens omskiftelige vejr. Har du brug for en lokal guide, der kender området, skal du heller ikke lede længe.

På vandreruterne kommer du gennem skov, forbi søer og floder og gennem vilde bjerglandskaber og smukke dale. Du skal ikke blive overrasket, hvis du spotter en kondor eller andre rovfugle svæve højt over dig eller støder på guanakoer og vilde heste.

Fakta om El Chalten

  • Beliggenhed: Cirka 220 kilometer nord for El Calafate i provinsen Santa Cruz, ved floden Río de las Vueltas.
  • Indbyggertal: Cirka 2.000.
  • Kaldenavn: Kaldet Argentinas “National Trekking Capital” på grund af sine mange vandreruter.
  • Aktiviteter: Vandring og klatring.
  • Klima og vejr: Omskifteligt vejr, kølige temperaturer og vind, så forbered dig på alt slags vejr. Det bedste tidspunkt er i løbet af den Argentinske sommer fra november til marts. For færre rejsende, milde temperaturer og efterårsfarver skal du rejse mellem marts og maj.

Inspiration

Tips til oplevelser i nærheden af El Chalten

  • Tag en udflugt til Lago del Desierto nord for El Chalten. Du kører på grusvej og vejstrækningen tager dig langs floder og gennem skove til du når søen. er smuk, og selve søen giver fred og udsigt over isbræer.
     
  • Vælg en af de længere vandreruter til de omkringliggende toppe og gletsjere som fx ruten til Laguna de los Tres til foden af Fitz Roy. Det er en tur på cirka 22 kilometer tur/retur.
     
  • Planlægger du at køre længere mod syd, kommer du til El Calafate efter 2-3 timers kørsel. Byen fungerer som porten til den storslåede gletsjervildmark i Los Glaciares National Park.

Kort

Vis på kort