Eventyr i det sydlige Australien
21 dage Fra 35.004 kr.
En af Blue Mountains smukkeste landsbyer er Leura, der ligger ca. 5 minutter fra Katoomba. Byen har et dejligt køligt klima, skønne haver, charmerende bygninger og i blomstringssæsonen viser de mange kirsebærtræer sig fra sin allersmukkeste side. Den danskfødt anlægsgartner Poul Sørensen, satte sit præg på byen i Everglades House & Gardens. Her kan du nyde en af Australiens smukkeste haver, som han designede i 1930érne. Legetøjs- og jernbanemuseet overrasker børn og barnlig sjæle med Australiens største samling af bamser, legetøj, dukker og modeljernbaner. Lige overfor museet ligger Olympian Rock og Elysian Lookouts med enestående panoramaudsigter over Jamison Valley.
Leura er et godt udgangspunkt til at udforske Blue Mountains og der er flere vandreruter langs Cliffs Drive som fx Prince Henry Cliff Walk, der bringer dig til det imponerende Katoomba Falls. Cliff Drive bringer dig også til Leura Cascades, der er et dejligt picnicområde med legepladser for børn, og derfra kan du gå nemt til flere vandfald.
Leura ligger bare 1,5-2 timers kørsel fra Sydney og en kort gåtur fra Katoomba – en anden populær by ved The Blue Mountains.