Deep Creek Homestead, South Australia

Hverdagen glemmes i disse dragende omgivelser.

Fleurieu halvøen og Deep Creek Conservation Park er hjem for dette hyggelige Homestead, et perfekt udgangpunkt for oplevelser på halvøen.

Placeret i de private og naturskønne omgivelser i Deep Creek Conservation Park, danner stedet ramme for vandreturen, Southern Ocean Walk. Her kan I slappe af mellem vandringerne, og nyde den enkle men indbydende indretning og uovertrufne beliggenhed med kig til både Tapanappa Creek, Sydhavet og ikke mindst det lokale dyreliv i form af kænguruer og et væld af fugle.

Her får I smukke polerede Jarrah-trægulve overalt. Den centrale gang fører til en uformel fælleslounge med brændeovn og aircondition. Stedet har 2 badeværelser og 4 soveværelser. Det store åbne køkken med spiseplads har sin egen brændeovn. Her er også 2 balkoner med mulighed for udendørsophold. Her bor I perfekt i forhold til Tapanappa Lookout, vandreture til Boat Harbor Beach og Deep Creek Cove samt nærliggende Tunkalilla Beach og Ingalala Falls.

Kort

Vis på kort