Canada - Fra de franske byer i øst til Rocky Mountains i vest
18 dage Fra 27.500 kr.
Når du sejler mellem de mange øer i Thousand Islands, er det svært at forestille sig, at området måske har givet verden noget næsten lige så berømt som sine slotte og naturscenerier: Thousand Island Dressing.
En af flere forskellige historier fortæller, at dressingen blev opfundet af en lokal fiskeguides hustru, som serverede den til gæster på fisketure i området. Rygtet om den velsmagende dressing spredte sig hurtigt, og før nogen anede det, var den nået fra de små øer i St. Lawrence-floden til nogle af New Yorks fineste restauranter.
Så næste gang du dypper pomfritter, hælder dressing over salaten eller nyder en burger med den karakteristiske lyserøde sauce, kan du tænke på de små øer mellem Canada og USA. Ikke mange destinationer kan prale af at have sat så markant et aftryk på verdens frokostborde.
Bonus-fakta: Med over 1.800 øer i området er der faktisk flere øer end ingredienser i dressingen. Heldigvis.