Gå på opdagelse i regnskovens trætoppe med udsigt til Arenal-vulkanen
Fra byen La Fortuna, skal du bare køre en halv times tid og du kommer til Mistico Arenal Hanging Bridges Park, i hjertet af Costa Ricas grønne regnskov. Her kan du gå på stier gennem tæt jungle og krydse hængebroer, der svæver højt over trætoppene med udsigt til Arenal-vulkanen i baggrunden. Undervejs har du gode chancer for at spotte farverige fugle, aber og måske endda dovendyr, mens du lytter til junglens forunderlige lyde.
Aktiviteter i parken
Du kan vælge mellem guidede ture, fuglekiggeri i de tidlige morgentimer eller en spændende aftenvandring, hvor parken viser en helt ny side af sig selv. Foretrækker du at være tættere på landjorden, kan du også opleve området på guidede rideture inden for parkens område. Mistico er let tilgængelig og perfekt hvis du rejser med børn – I vil sammen få en oplevelse for livet.
Fakta om Mistico Arenal Hanging Bridges Parkk
- Parken ligger en halv times kørsel fra byen La Fortuna.
- 16 gangbroer i alt, heraf 6 hængebroer op til 45 meter højde.
- Vandreruten er cirka. 3,2 km lang, men kan tilpasses til de fleste besøgende.
- Der er mere end 350 fuglearter, samt aber, dovendyr og farverige frøer i parken.
- Der er både dag-, morgen- og aftenvandringer og rideture med guide
- Fra hængebroerne er der udsigt til både regnskoven og Arenal-vulkanen.
Inspiration
Tips til seværdigheder efter Mistico Arenal Hanging Bridges Parkk
Indenfor en times kørsel ligger flere oplevelser, der fuldender dit besøg. Du kan tage en dukkert i de varme kilder ved La Fortuna, udforske Arenal Volcano National Park på vandreruter gennem lavafelter eller sejle på søen Lago Arenal med udsigt til vulkanen.
Hele området er et af Costa Ricas mest populære, fordi du kan kombinere hængebroernes eventyr med vandfald, zipline og afslapning i naturens egne spa-omgivelser.