Derfor skal du rejse med os

At rejse er vores passion. At få dine rejsedrømme til at gå i opfyldelse er vores mission.

En rejse er én af livets helt store glæder. Derfor vil vi gerne sørge for, at også planlægningen er en fornøjelse. Når du køber en rejse hos os, så kan du forvente den bedste service både før, under og efter rejsen. Vi er et team af mennesker, der drives af nysgerrighed og af vores passion for at rejse, udforske og opleve. Derfor har vi håndplukket oplevelserne og sammensat de rejseforslag, som tænder vores rejselyst. Men fælles for alle rejseforslag er, at de kan tilpasses nøjagtig til dine ønsker. Vores dedikerede og erfarne rejsespecialister i vores fire butikker hjælper dig med alt - lige fra at holde styr på det praktiske til at guide dig til de oplevelser, der er helt rigtige for dig.

Det er vigtigt for os, at din rejse bliver årets største oplevelse, og derfor gør vi alt, hvad vi kan, for at det hele spiller. Så gør brug af vores erfaringer og kompetencer til at rådgive dig og planlægge din rejse i fællesskab.

 

Vi er med dig hele vejen

1. Tryghed på rejsen

"Vi er din bedste ven før, under og efter"

Køber du en pakkerejse hos os - bestående af fx fly og hotel - er du dækket af pakkerejseloven. Og så er du rigtig godt stillet på rejsen, hvis der opstår uforudsete problemer.

Det er rigtig ærgerligt at skulle vinke farvel til en rejse til eksempelvis USA for hele familien, fordi flyselskabet er gået konkurs, der er strejke i lufthavnen eller der er indført indrejse- og udrejseforbud. Hvis du har booket hos os, så står du ikke alene med alle udgifterne.

Ifølge Pakkerejseloven har du ret til at ændre eller få din rejse refunderet fuldt ud, uden at betale et afbestillingsgebyr, eksempelvis hvis Udenrigsministeriet fraråder rejse til området. Du skal dog, under normale omstændigheder, have købt din pakkerejse, før området blev erklæret usikkert at rejse til.

Se nogle af vores andre kunders erfaringer med at vælge pakkerejse

Du skal heller ikke bekymre dig om at kontakte flere forskellige selskaber og online bookingportaler for at få få din kompensation, aflyse hotellet eller flytte billejen. Du skal bare ringe til os.

2. Vi fylder din ferie med oplevelser

"tag den snørklede vej - på den nemme måde"

Hvis du planlægger en rejse, hvor du blot skal hurtigt fra A - B, så behøver du måske ikke os til at skræddersy din rejse. Men hvis du derimod drømmer om at tage den spændende vej fuld af særlige oplevelser, så er vi den helt rigtige sparringspartner for dig. 

Sammen finder vi den rejse, der passer til dine interesser og dit temperament. Vi hjælper dig til at finde frem til præcis de oplevelser, du gerne vil have på din rejse - og giver dig tips til dem, du ikke vidste, du ville have med på vejen. Vi gør din rejse endnu mere snørklet - på den fede måde.

3. vi holder styr på det praktiske

"så du kan koncentrere dig om det sjove"

Det er vigtigt, at tingene spiller, når du skal rejse - især hvis det er den helt store tur. Og der kan være rigtig mange praktiske ting, du skal have styr på.

Skal du have visa? Og er der udgifter, du skal være opmærksomme på? Hvornår giver det bedst mening at flyve, eller hvor er det smartest at hente lejebilen? 

Bare rolig! Vi finder forslag til hoteller, der passer til dit budget og vejleder dig i forhold til forsikringer, rejsetider og visumregler. Vi sparer dig med andre ord for det omfattende arbejde med at få styr på alle de praktiske detaljer, så du kan koncentrere dig om det, der er vigtigst - nemlig at opleve.  

Se filmen
Video: Bliv i din egen boble
Sjov video: Bliv i din egen boble - kør trygt på kør-selv-ferie i egen bil eller lej en autocamper

Bliv i din egen boble - kør trygt på kør-selv-ferie

 

Kør-selv-ferie i egen bil eller en lejet autocamper er blandt de mere sikre rejseformer, da I selv bestemmer, hvor lidt eller meget I vil interagere med andre mennesker. På den måde kan I nemmere rejse rundt i jeres egen boble, hvilket vi fortæller om i videoen - ud fra princippet "overdrivelse fremmer forståelsen". En gang imellem skal tingene bare skæres ud i pap, eller i vores tilfælde - bobleplast!

Se med når vi pakker en typisk dansk familie og deres bil ind i bobleplast, for at understrege den vigtige pointe: BLIV I DIN EGEN BOBLE!