Her mødes Finland, Sverige og Norge
Hvis du ser frem til til ro, natur og storslåede udsigter, så sæt kurs mod Kilpisjärvi – en lille by gemt helt oppe i det nordligste Nordfinske Lapland. Det er også her, du kan vandre ud til det berømte treriksrøset eller trelandspunktet, hvor Finland, Norge og Sverige mødes – en lidt længere, men flad tur gennem smuk tundra.
En af de største oplevelser ved Kilpisjärvi
Vandreturen til toppen af Saana-fjeldet er et must, hvis du elsker at få luftet vandretøjet. Det genkendelige fjeld rager 1.029 meter op og ligger lige bag Kilpisjärvi. Turen op er cirka 8 kilometer tur-retur og lokker med vilde udsigter over søer, fjelde og uendelige vidder.
Andre highlights?
Prøv en afslappet kajaktur på den spejlblanke Kilpisjärvi-sø, besøg den lille lokale naturstation, eller tag en guidet tur og lær om samisk kultur og dyrelivet i området.
Sommerhalvåret er perfekt til eventyr heroppe med lange lyse dage, snefri stier og masser af plads.
Hvor ligger Kilpisjärvi?
Fra Kilpisjärvi er der kun 2½ times kørsel til Tromsø, 3½ time til Narvik eller cirka 8 timer til Nordkap. Hvor briger dit roadtrip gennem Lapland dig hen?