Provence: Hôtel & Spa des Gorges du Verdon

det ægte provence

Hôtel & Spa des Gorges du Verdon, La Palud-sur-Verdon

Hôtel & Spa des Gorges du Verdon ligger godt 900 meter over havets overflade på toppen af et bjerg i hjertet af Verdon-kløfterne og tilbyder den højeste komfort i fantastiske panoramiske omgivelser. Fra terrasserne, spaen eller den opvarmede swimmingpool kan I nyde et vidunderligt panorama. 

Varme farver lyser op på værelserne og fremkalder glade følelser, når I skuer ud over horisonten, og alle har en balkon eller en privat terrasse, som byder på et intimt tilflugtssted til eftertanke og genopladning. 

I "Cinq Mondes" Spa kommer I i gode hænder. I kan vælge mellem Spa-poolen eller poolen i wellnessområdet, og begge opvarmes til den perfekte temperatur hver sæson. Her er ægte wellness efter en dag med spændende aktiviteter i nationalparken Parc naturel régional du Verdon. 

Fra 895 kr.
pr. person pr. nat i dobbeltværelse  

Rejseperiode:
Hele året

Hotelstandard:
Les Collectionneurs
 

Vi skræddersyer din kør-selv-ferie
- kontakt vores rejsespecialister:

få et tilbud

 

Information

michelin Gastronomi og velvære 

Kom inden for på det fantastiske Hôtel & Spa des Gorges du Verdon, et stenkast fra den berømte Route des Crêtes, slap af og tag en dybt åndedrag mens I nyder den fantastiske udsigt fra terrasserne, gourmet-restauranten, Cinq Mondes-spaen eller et af de 30 værelser og suiter. For lige ved hotellet ligger Grand Canyon du Verdon, Route de la Corniche Sublime, den charmerende landsby Moustiers Sainte Marie, Lac Sainte Croix og meget mere.

Hotellets værelser åbner alle op mod den skønne natur og giver fred og afslapning. Ud over en balkon eller privat terrasse har værelserne, der er opdelt i forskellige kategorier efter størrelse og indretning, bl.a. badeværelse, fladskærms-tv, safe, air-condition og trådløst internet.

Restauranten er ”en glæde for både øjne og gane”. Her kan I her opleve lækker mad, hvor små lokale producenter står i centrum. Kokken François Barging, indehaver af titlen "Maître-Restaurateur" og medlem af den anerkendte "Collège Culinaire de France", byder på en varieret menu, der også har vegetariske retter, med nye retter hver dag. Restauranten tilbyder lokale retter med provencalske klassikere lavet af friske sæsonprodukter, hovedparten fra dseres egen have. 

Hotellets Cinq Mondes spa i de godt 900 meters højde ligger badet i naturligt lys med fantastiske udsigter over landskabet og bjergene i naturparken Gorges du Verdon. Her vil I opleve en afslappende stemning med mulighed for Cinq Mondes-behandlinger med et godt udvalg af naturlige kosmetiske produkter fremstillet i Frankrig (produkter, som I kan finde i vores butik efter råd fra deres behandlere). 

Galleri

Kort

Vis på kort

Få et tilbud