Tbilisi - Georgiens hovedstad

Mellem Europa og Asien venter Tbilisis farverige gader

Langs Kura-floden ligger Tbilisi, Georgiens levende hovedstad, hvor gamle træbalkoner, brostensgader og moderne byliv mødes på en måde, der føles helt sin egen. Det er oplagt at starte eller slutte et roadtrip med nogle dage i hovedstaden, der har masser at byde på.

En af de største overraskelser er de varme svovlbade i bydelen Abanotubani, som har givet byen sit navn. (Tbilisi betyder "det varme sted"). Byens gamle kvarterer, Narikala-fæstning og de hyggelige vinbarer gør Tbilisi til en spændende destination, du nemt kan bruge nogle dage på at udforske.

Fra hovedstaden er der også kort køreafstand til vinområdet Kakheti, den gamle hovedstad Mtskheta og bjerglandskaberne nordpå mod Kazbegi.

En hovedstad med 1.500 års historie

Tbilisi blev grundlagt i det 5. århundrede og har gennem århundreder været et vigtigt knudepunkt mellem Europa og Asien. Byens historie ser du tydeligt i gadebilledet, hvor middelalderlige kirker står side om side med art nouveau bygninger og sovjetisk arkitektur. Narikala-fæstning, der våger over den gamle bydel, Sameba katedralen og Frihedspladsen er blandt de steder, du møder på en gåtur gennem centrum.

Et roadtrip til Ushguli er for dig, der vil opleve både natur, kultur og eventyr. Turen fra landsbyen Mestia kræver en robust bil, men belønningen er bjergtagende oplevelser. Du kan vandre til Shkhara-gletsjeren, gå mellem de gamle tårne, besøge små museer eller bare nyde udsigten til bjergene.

Derfor bør du opleve Tbilisi

  • Historiske kvarterer med autentisk georgisk atmosfære
  • Svovlbade, vinbarer og de lokale køkken
  • Perfekt start eller slutning på et roadtrip i Georgien
 

Inspiration

Fakta om Tbilisi

  • Beliggenhed: I det østlige Georgien ved floden Kura
  • Grundlagt: Omkring år 455 e.Kr.
  • Indbyggertal: Cirka 1,2 millioner indbyggere
  • Kendt for: Den gamle bydel, svovlbade og svævebanen på til Narikala-fæstningen

Tips til seværdigheder efter Tbilisi

  • Mtskheta: Georgiens tidligere hovedstad med UNESCO beskyttede kirker og klostre, kun cirka 25 km fra Tbilisi.
     
  • Jvari Kloster: 25 kilometer nord for hovedstaden ligger det historiske kloster med panoramaudsigt over sammenløbet mellem to floder ved Mtskheta.
     
  • Kakheti: Halvanden times kørsel mod øst ligger Georgiens mest kendte vinregion med vingårde, landsbyer og gamle vinkældre.
     
  • Gergeti kirken: Nord for hovedstaden venter dig spektakulære bjergudsigter og en af Georgiens mest fotograferede kirker. Det er en køretur på små fire timer.

Kort

Vis på kort