Zagari-bjergpas

Rå natur og en af landets vildeste køreruter i Kaukasusbjergene

Leder du efter eventyr og bjergtagende udsigter i Georgien, så skal du overveje at køre over Zagari-bjergpas, der ligger højt i Kaukasusbjergene mellem Svaneti og Racha. Det er en af de mest spektakulære strækninger, du kan opleve på et roadtrip i Europa. Her kører du i cirka 2.600 meters højde gennem dramatiske bjerglandskaber med udsigt til sneklædte tinder, dybe dale og vandløb, der krydser vejen.

Ruten er kendt som en af de mere eventyrlige roadtrip-oplevelser i Georgien, fordi vejen stadig er rå og udfordrende, selvom størstedelen er blevet asfalteret. Du får følelsen af at være langt væk fra alting, og netop det gør bjergpasset til et oplagt mål på din rejse.

En gammel rute mellem to regioner

Zagari-bjergpas har i mange år fungeret som en vigtig forbindelse mellem Svaneti og Racha, to af Georgiens mest karakteristiske bjergregioner. Passet ligger øst for landsbyen Ushguli, som er blandt Europas højest beliggende bosættelser, og området er præget af gamle Svane-tårne fra middelalderen, kirker og små bjerglandsbyer.

Den moderne vej over passet blev opgraderet i 2024, hvilket gør det muligt at køre en sammenhængende rute mellem højlandet og byer som Kutaisi uden at skulle tilbage samme vej.

Ruten er kun åben i sommerhalvåret, fordi sne lukker passet resten af året, så din timing er afgørende. Til gengæld får du en oplevelse, de færreste begiver sig ud på, hvilket gør den oplagt til et roadtrip med plads til spontane stop og udsigter, du for det meste har for dig selv.

Derfor bør du opleve Zagari-bBjergpas

  • En af Georgiens mest dramatiske køreture i bjergene
  • Fantastiske udsigter over Kaukasusbjergene

Inspiration

Fakta om Zagari-bBjergpas

  • Beliggenhed: Mellem Svaneti-regionen og Racha, nær Ushguli
  • Højde: ca. 2.620 meter
  • Kendt for: Udsigter, bjergkørsel og rå natur
  • Bedste tidspunkt: Juni eller start juli til september, hvor bjergpasset er snefrit
  • Et godt tip: Tjek vejforholdene før afgang

Tips til seværdigheder i nærheden af Zagari-bjergpas

  • Ushguli: En af Europas højest beliggende landsbysamfund, der har bevaret både arkitektur, kultur og lokale traditioner. Her kan du fx opleve mere end 200 af Svan-forsvarstårne fra middelalderen.
     
  • Shkhara-gletsjeren: Vandretur mod Georgiens højeste bjerg med imponerende natur og vilde udsigter.
     
  • Mestia: Bjergby med de unikke Svan-tårne fra middelalderen, museer og restauranter samlet i ét område. Perfekt base på dit roadtrip i Georgien.

Kort

Vis på kort