Tsagarada - landsby på Pelion-halvøen

Landsbyen med det tusindårige træ

Tsagarada er din chance for at opleve den grønne, frodige side af Pelion, væk fra kysten, men stadig tæt på de bedste strande. Denne landsby er lidt anderledes, fordi den er spredt ud over fire separate kvarterer. Det gør den perfekt til en kort opdagelsesrejse på dit besæg på Pelion-halvøen. Men det, der virkelig gør Tsagarada til et unikt stop, er det tusindårige platantræ på pladsen Agia Paraskevi. Med en diameter på 14 meter er det et naturligt ikon, der har stået her i århundreder.

Tsagarada udstråler en rolig charme, omgivet af tæt skov og forsynet med krystalklart kildevand. Du får en varm velkomst, uanset hvilket af de fire kvarterer du besøger. Nyd en drink på pladsen under det gigantiske træ og mærk historiens vingesus - en ægte, personlig oplevelse. Byen er også kendt for sine stenhuse og de mange vandrestier, kalderimia, der snor sig mellem kvartererne. Hvis du er modig, kan vi anbefale at køre de snoede veje her til østkysten, hvor du finder nogle af Pelions smukkeste strande.

Fakta om Tsagarada 

  • Ligger i  det østlige Pelion, 50 kilometer fra kystbyen Volos.
  • Består af fire separate kvarterer med hver deres plads og kirke.
  • Oplev det tusindårige platantræ på Agia Paraskevi-pladsen.
  • Byens navn siges at stamme fra et slavisk ord for "et godt udsigtspunkt".

Inspiration

Seværdigheder i nærheden af Tsagarada

Køre ned til Mylopotamos-stranden. Den ligger kun 7 kilometer fra Tsagarada og er en af de smukkeste og mest fotogene strande i Grækenland, kendt for sin klippe, der deler den i to. Et andet tip er den lille strand Fakistra, som har en mere afsides og eventyrlig stemning.

Kort

Vis på kort