Rundt i det nordlige Grækenland - Fra Zagoris kløfter til Olympens guder

12 dages kør-selv-forslag i Nordgrækenland - en rejse gennem myter, natur og UNESCO-skatte

Oplev det autentiske Nordgrækenland, hvor historie, natur og kultur smelter sammen. Fra livlige Thessaloniki til de imponerende Meteora-klostre og videre til de grønne bjerge i Zagori og på Pelion-halvøen venter et kør-selv-eventyr fyldt med kontraster. Undervejs kører I ad smukke bjergveje, gennem traditionelle landsbyer og langs søer, der spejler de dramatiske omgivelser.

Turen rundt på det nordlige fastland giver jer mulighed for at dykke ned i den græske oldtid med besøg ved konger, guder og mytologiske steder, men også at nyde stemningsfulde bjergbyer, frodig natur og hyggelige tavernaer. Glæd jer til at vandre til brusende vandfald, udforske charmerende bjerglandsbyer og smage på lokale delikatesser, mens I oplever et Grækenland langt fra de klassiske charterdestinationer.

Fra 9.995 kr.
pr. person i dobbeltværelse inkl. flybillet med bagage, 11 overnatninger på gode standardhoteller eller guesthouses, 12 dages leje af mellemstørrelse bil inkl. fri km. og forsikring, dækning af Pakkerejseloven og Rejsegarantifonden.

 

Rejseperiode: 
Vi anbefaler apr-jun og sep-okt oktober.

Startdag:
Daglig

Varighed:
12 dage/11 nætter

Turens længde:
Ca. 1.300 km

Klimapåvirkning:
2.140 kg CO2 samlet for 2 personer - mere om grønnere kør-selv-ferier

 

Højdepunkter på turen:

  • Vergina - kongegravene (UNESCO)
  • Zagori nationalpark og Vikos-kløften
  • Meteora-klostrene (UNESCO)
  • Pelion-halvøen
  • Mount Olympus og Litochoro
  • Thessaloniki

Udflugtspakke se her »

Vi skræddersyr  
Dette kør-selv-forslag kan tilpasses jeres egne ønsker. Vælg selv:

  • type lejebil
  • rejserute
  • antal dage
  • hotelstandard

Få et tilbud »

Dagsprogram

Afrejse fra Danmark og ankomst Thessaloniki (15 km / 30 minutter)

Efter ankomst til lufthavnen i Thessaloniki afhenter I jeres lejebil og kører til jeres hotel i byen. Alt efter ankomsttid kan I gå en tur langs havnepromenaden og opleve det pulserende byliv. Thessaloniki rummer både moderne butikker, hyggelige caféer, et marked og et strejf af det gamle Osmannerrige. Om aftenen kan I finde en taverna i centrum og nyde den første smag af det græske køkken, eller blot slappe af på hotellet.

Dagens højdepunkter:

  • Havnepromenaden i Thessaloniki
  • Aristoteles-pladsen
  • Udsigt fra byens havn i aftensolen
  • Stemning i byens caféer og barer
  • Middag på en lokal taverna
     

Overnatning på hotel i Thessaloniki.

Thessaloniki (0 km / 0 timer)

Dagen er afsat til at udforske Grækenlands næststørste by. Start med Thessalonikis vartegn, Det Hvide Tårn ved vandet, inden turen går op gennem den gamle bydel Ano Poli og de smalle gader med byzantinske mure og kirker. Besøg basilikaen Agios Demetrios samt Thessalonikis arkæologiske museum, som fortæller om regionens rige historie. Ladadika-kvarteret lokker med farverige bygninger og små tavernaer, hvor I kan nyde en god frokost. Senere kan I slentre gennem lokale markeder og nyde storbyens atmosfære.

Dagens højdepunkter:

  • Det Hvide Tårn
  • Ano Poli (den gamle bydel)
  • Basilica Agios Demetrios
  • Det arkæologiske museum i Thessaloniki (AMTh)
  • Ladadika-kvarteret
  • Modiano-markedet


Overnatning på hotel i Thessaloniki.

Thessaloniki - Pella - Vergina - Edessa (160 km / 3 timer)

I forlader nu Thessaloniki og kører vestpå ind i et frodigt landskab mod oldtidsbyen Pella, hvor Alexander den Store blev født. Ruiner og mosaikker fortæller historien om et rige i en storhedstid. Videre til Vergina, hvor kongegravene ligger som et imponerende stykke UNESCO-verdensarv. Her kan I nemt bruge nogle timer efterfulgt af en god frokost i byen. Eftermiddagens ruten fører jer derefter gennem små landsbyer til Edessa, kendt som "vandets by". Her oplever I de brusende Karano-vandfald og kan nyde aftenen i byens hyggelige centrum omgivet af frodig natur.

Dagens højdepunkter:

  • Ruinerne i Pella
  • De Kongelige grave i Vergina (UNESCO)
  • Karano-vandfald i Edessa
  • Køreturen gennem Macedoniens landskaber
     

Overnatning på hotel i Edessa.

Edessa - Nymfaio - Prespes - Kastoria (175 km/4 timer)

Fra Edessa går turen op i bjergene til den billedskønne landsby Nymfaio, omgivet af tætte bøgeskove. Her kan I besøge Arcturos-bjørnecenter, der arbejder for at beskytte den brune bjørn. Turen fortsætter til Prespes-søerne via Florina, hvor I kan krydse den flydende bro til øen Agios Achillios og spise frokost på en taverna ved søbredden. Dagen afsluttes i Kastoria, en af Grækenlands smukkeste søbyer, kendt for sine stenhuse, gamle kirker og spejlinger i Orestiada-søen.

Dagens højdepunkter:

  • Bjerglandsbyen Nymfaio
  • Arcturos bjørnecenter
  • Prespes-søerne
  • Øen Agios Achillios
  • Kastoria ved Orestiada-søen
  • Kastorias byzantinske kirker


Overnatning på hotel i Kastoria-området

Kastoria - Aristi (120 km / 2,5 timer)

Efter morgenmaden forlader I Kastoria og kører mod det bjergrige Zagori-område, kendt for sine landsbyer, dybe flodkløfter og et betagende landskab i Pindosbjergene. Dagens rute snor sig netop ad små bjergveje, hvor I krydser Voidomatis-floden og passerer gennem landsbyer med stenhuse og brostensbelagte gader. Fremme i Aristi møder I en af de mest charmerende byer i regionen, omgivet af grønne bakker og tæt på Vikos-Aoös Nationalpark. Om aftenen kan I nyde lokale retter i en af byens små tavernaer. I har to overnatninger i byen.

Dagens højdepunkter:

  • Bjergkørsel på de små veje i Zagori-området
  • Voidomatis-floden
  • Stenbroer i Zagori
  • Vikos-Aoös Nationalpark
  • Landsbyen Aristi


Overnatning på hotel i Aristi

Dagsudflugt i Zagori-området (100 km / 4 timer)

Hele dagen er sat af til at udforske Zagoris spektakulære UNESCO-natur. I kan fx. tage på en vandretur langs Vikos-kløften, en af Europas dybeste - også kendt som Grækenlands Grand Canyon, eller besøge landsbyerne Megalo og Mikro Papingo. I området findes imponerende stenhuse, broer og grønne skove. Hele For de aktive er der mulighed for rafting på Voidomatis-floden, mens andre kan nyde roen i bjergene og udsigten til de dramatiske tinder.

Dagens højdepunkter:

  • Vikos-kløften
  • Landsbyerne Megalo og Mikro Papigo
  • Stenbroer i Zagori
  • Rafting på Voidomatis-floden
  • Udsigtspunkter i Pindos-bjergene
  • Lokalt kunsthåndværk i landsbyerne


Overnatning på hotel i Aristi

Aristi - Ioannina - Metsovo - Kalambaka (165 km / 3,5 timer)

Fra Aristi kører I til Ioannina, en charmerende by ved Pamvotida-søen. Byen rummer både en levende markedsplads og et gammelt slot. Videre gennem bjergene når I Metsovo, berømt for sin vin og ost, her kan i spise frokost eller nyde en kop eftermiddagskaffe. Køreturen fortsætter til dagens destination, Kalambaka. Byen ligger ved foden af Meteoras dramatiske klipper, hvor middelalderens munke byggede klostre på toppen.

Dagens højdepunkter:

  • Ioannina ved Pamvotida-søen med slottet, marked og caféer
  • Metsovo og de lokale specialiteter
  • Byen Kalambaka med udsigt til Meteora-klipperne
     

Overnatning på hotel i Kalambaka

Kalambaka - Meteora - Lake Plastira - Portaria (250 km / 4,5 timer)

Start dagen med at køre op til Meteoras UNESCO-klostre, et af Grækenlands mest spektakulære syn. Meteora er et meget populært udflugtsmål, kom derfor tidligt (gerne lige inden kl. 9.00) og nyd roen inden turistbusserne ankommer. I kan besøge et eller to klostre og efterfølgende gøre stop ved mange forskellige udsigtspunkter. Derefter fortsætter turen sydover til Lake Plastira, omgivet af frodige skove og små landsbyer. Om eftermiddagen går turen videre mod Pelion-halvøen, hvor I når Portaria, en af regionens smukkeste landsbyer med stenhuse og grønne omgivelser. Her har i 2 overnatninger.

Dagens højdepunkter:

  • Meteora-klostrene (UNESCO-verdensarv)
  • Lake Plastira
  • Køretur gennem bjerglandskaber
  • Byen Portaria


Overnatning på hotel i Portaria.

Dagsudflugt på Pelion-halvøen (100 km / 3 timer)

Dagen står i Pelions-halvøens tegn, et område fyldt med frodig natur, idylliske landsbyer og smalle bjergveje. Start med at køre op til bjergbyen Makrinitsa, kendt som "balkonen mod Pelion", med en fantastisk udsigt over kystbyen Volos og havet. Fortsæt til Miléai, en charmerende landsby med vandrestier og rislende kilder. I kan også besøge Tsagarada lidt længere ovre på halvøen med sine kastanjetræer og smalle gader, inden I vender tilbage til Portaria. Vil I have en rolig dag, så kan I nøjes med at blive i området omkring jeres hotel og blot udforske landsbyerne Portaria og Makrinitsa.

Dagens højdepunkter:

  • Bjergbyen Makrinitsa med panoramaudsigt
  • Landsbyen Miléai
  • Vandrestier på Pelion-halvøen
  • Landsbyen Tsagarada med kastanjetræer
     

Overnatning på hotel i Portaria.

Portaria - Volos - Mt. Olympus - Litochoro (140 km / 2 timer)

Fra Portaria kører I den korte vej ned til Volos, en af Grækenlands livlige havnebyer, hvor I kan bruge formiddagen på at slentre langs promenaden. Derefter går turen mod nord til Mount Olympus. Vejen fører jer til Litochoro, en hyggelig bjergby ved foden af Grækenlands højeste bjerg. Her kan I opleve smalle gader, traditionel arkitektur og udsigt til bjerget, som ifølge mytologien var hjemsted for de græske guder. Har I ekstra tid til overs om eftermiddagen, så kan I overveje et besøg på Olympus National Park Information Center og en tur op ad bjerget til Enipeas-kløften.

Dagens højdepunkter:

  • Kystbyen Volos med havnepromenaden
  • Køretur mod Mount Olympus
  • Olympus National Park Information Center
  • Enipeas-kløften ved Litochoro
  • Byen Litochoro
     

Overnatning på hotel i Litochoro.

Litochoro - Dion - Thessaloniki (120 km / 2,5 timer)

På vej tilbage mod Thessaloniki kan I stoppe ved Dion, en hellig by dedikeret til Zeus med imponerende ruiner og et museum. Overvej derefter en afstikker til landsbyen Rachi. Her ligger Kourtis Winery, hvor I kan besøge vingården, deltage i en vinsmagning og lære mere om deres produktion af lokale græske vine. Efter besøget på vingården fortsætter I ad hovedvejen tilbage mod kysten, hvor I igen når Thessaloniki. Her kan I bruge eftermiddagen på shopping eller en gåtur gennem de stemningsfulde kvarterer, inden jeres sidste aften i Grækenland.

Dagens højdepunkter:

  • Dion og de arkæologiske ruiner og museum
  • Vingården Kourtis Winery med mulighed for vinsmagning
  • Thessalonikis shoppinggader
     

Overnatning på hotel i Thessaloniki.

Hjemrejse Thessaloniki - Danmark (20 km / 30 minutter)

Efter morgenmaden på hotellet er det tid til at sige farvel til Grækenland. I kører den sidste strækning mod lufthavnen og har god tid til at reflektere over de mange oplevelser, I har haft undervejs. Ved lufthavnen afleverer I jeres bil og checker ind til jeres fly hjem. I rejser tilbage til Danmark rigere på oplevelser fra et fascinerende hjørne af Grækenland, som de færreste kender til.

Udflugtspakke

Vi har her udvalgt en række spændende udflugter til jer undervejs på turen, så I sikrer jer at få de gode oplevelser med hjem. Udflugtspakken inkluderer 3 ture, der er udvalgt af vores rejsespecialister. Pakken købes hjemmefra. 

  • Thessaloniki: Madtur på det åbne marked med smagsprøver. Varighed: 3 timer
  • Meteora: Halvdagstur til Meteora-klostrene i en mindre gruppe. Varighed: 4 timer
  • Mount Olympus: Vandring til Olympus' højdepunkter. Varighed: 4 timer


Pris for udflugtspakken: Fra 1.125 kr. pr. person

Kort

Vis på kort

Galleri

Priser

Fra 9.995 kr. pr. person

Prisen inkluderer

  • Flybillet Kastrup - Thessaloniki tur/retur
  • Håndbagage samt 1 stk. indchecket bagage pr. person
  • 11 overnatninger i dobbeltværelse på gode hoteller og guesthouses inkl. morgenmad
  • 12 dages leje af mellemstørrelse bil inkl. fri km., skatter og forsikring
  • Rejsetips og forslag til rejserute
  • Skræddersyet planlægning, rådgivning og sparring med egen rejsespecialist
  • Dækning af Pakkerejseloven og Rejsegarantifonden  

Prisen inkluderer ikke 

  • Græsk klimaskat, € 5-10 pr. pers pr. nat (beløbet afhænger af hotelkategori og betales lokalt)
  • Rejse- og afbestillingsforsikring
  • Måltider
  • Udflugtspakke - se dagsprogram
  • Benzin/ladestrøm, parkering, vej- og broafgifter
     

 

Overnatninger undervejs

  • 2 overnatninger i Thessaloniki
  • 1 overnatning i Edessa
  • 1 overnatning i Kastoria
  • 2 overnatninger i Aristi
  • 1 overnatning i Kalambaka
  • 2 overnatninger i Portaria
  • 1 overnatning i Litochoro
  • 1 overnatning i Thessaloniki

Om prisen

Prisen er en fra-pris og beregnet på den billigste rejseperiode i sæsonen og afhænger af pladssituationen/tilgængelighed på hoteller, fly og lejebil.

Overnatningerne er baseret på gode standardhoteller og guesthouses anbefalet af vores rejsespecialister. Ønsker I anden hotelstandard undervejs, tilpasser vi gerne efter jeres ønsker. 

Udflugtspakke - tilkøb

  • Thessaloniki: Madtur på det åbne marked med smagsprøver
  • Meteora: Halvdagstur til Meteora-klostrene
  • Mount Olympus: Vandretur til bjergets højdepunkter

Pris fra 1.125 kr. pr. person »
 

Skræddersyet planlægning

Vi kan tilpasse kør-selv-forslaget efter jeres ønsker, så I selv er med til at skabe jeres personlige drømmerejse.

Turen anbefales af:

Henrik - rejsespecialist i Aalborg

"Tag på roadtrip i fastlands-Grækenland, hvis du drømmer om at opleve de historiske skatte og et varieret og uspoleret landskab i eget tempo - langt væk fra de klassiske turiststrømme"

Få et tilbud

Vi glæder os til at skabe din drømmerejse

  • Bestil trygt - Vi er ejet af Danmarks største forbrugerorganisation
  • Personlig rådgivning fra vores dedikerede rejsespecialister
  • 6 x vinder af Danmarks Bedste Ferierejsebureau
X

Gammel Havn 1
9000 Aalborg
Danmark

mail 70116011
X

Sønder Allé 6, 1. sal
8000 Aarhus
Danmark

mail 70116011
X

Firskovvej 32
2800 Kgs. Lyngby
Danmark

mail 70116011
X

Gl. Kongevej 19
1610 København V
Danmark

mail 70116011
X

Firskovvej 32
2800 Kongens Lyngby
Danmark

mail 70116011
X

Kongensgade 9, 1 etage
5000 Odense
Danmark

mail 70116011
X

Dæmningen 47
7100 Vejle
Danmark

mail 70116011