Kolugljúfur kløften og Kolufossar vandfaldet

Lakse kløften med de smukke Kolufossar vandfald

Ikke langt fra Laugarbakki finder I Kolugljúfur kløften. Kløften kan ikke ses fra hovedvejen, og det er derfor vigtigt at holde øjnene åbne for vej 715 som ligger lige øst for Laugarbakki. Herfra er der nemlig blot seks kilometer indtil i rammer Kolugljúfur som vejen kører over. Kløften er en kilometer lang og omkring 25 meter dyb, med lakse floden Víðidalsá i bunden som rummer flere vandfald, blandt andet det smukke Kolufossar vandfald.

Kolugljúfur er opkaldt efter kæmpen Kola, som boede på en stille og afsides afsats i kløften. Nogle morgenener når Kola var sulten, ville hun med sine bare hænder fange en laks til morgenmad, som hun spiste rå. VIlle hun havde laksen lidt ekstra lækker tog hun den blot i hånden og stoppede den i den nærliggende Kokuketill keddel, som var et kuld i jorden med kogende vand, hvor hun ville tilberede sin fangst. Fra historierne om kæmpen Kola, som havde en forkærlighed for laks, kom navnet Kolugljúfur.

Anbefalet af Kenneth, Rejsespecialist

Kløften er ikke særlig kendt blandt turister eller islændinge generelt – men det er absolut et stop værd!

Kort

Vis på kort