Skulpturen Sólfar

med udsigt over vandet

Sólfar, eller Solfærd, som den hedder på dansk, er en skulptur, du kan finde ved Reykjaviks havnefront, og som forstiller et mytisk skib, som sejler mod solen. Denne enkelte og elegante skulptur glimter i solens skær, og ser næsten ud som om, skibet er på vej til søs. Sólfar er tegnet af den islandske kunstner Jón Gunnar Árnason og blev opført i forbindelse med byens 200-års jubilæum. i 1990. Kunstneren beskriver selv værket som et symbol på et løfte om et nyt uopdaget territorium, en drømmebåd på vej mod solen, med drømme om håb og frihed. Skulpturen portrætterer også et symbol af lys, og med sin stålkonstruktion og nærmest spejlagtige underlag spejler solens lys sig helt exceptionelt i skulpturen.

Jón Gunnar Árnason har tidligere fortalt, at inspirationen og første udkast til skulpturen opstod, da han besøgte en lille ø i Finland. I løbet af hans ophold fik han en klar fornemmelse af at han havde været i området i et tidligere liv. Han fandt frem til at der er en gammel historie som går på at lokale havde set nogle rejsende fra verdens centrum rejse i fire forskellige retninger. Nogle af de rejsende fulgte solen og de endte på en lille ø i det kolde atlantiske hav. Jón mente at det måtte være herfra at hans følelse af déjá vu kom, og at hans forfædre måtte have været nogle af de rejsende, som var endte på Island. Disse tanker gik igennem hoved på Jón mens hans sad og kiggede ud over havet og solnedgangen på øen i Finland, hvor han skar sin version af drømmebåden ind i en sten.

Sólfar er Islands mest berømte statue, så hvis du er til kunst og kultur, bør du bestemt lægge vejen forbi.

Anbefalet af Christina, Rejsespecialist

Tag ned skulpturen på en solrig dag. Her kommer Sólfar rigtig til live, og ser næsten svævende ud.

Kort

Vis på kort