15 ting du måske ikke vidste om Japan
Japan er et fascinerende land fyldt med unikke traditioner og overraskende skikke. Vidste du for eksempel, at det er god skik at slubre nudlerne som tegn på, at du nyder maden? Eller at KFC har en særlig plads i japansk julefejring? Japan består af mere end 6.800 øer og er kendt for sin præcise togdrift, hvor forsinkelser måles i sekunder! Her kan du også opleve den dybt forankrede "kawaii"-kultur og støde på traditioner som Hanko-seglet i stedet for underskrifter. Læs videre og opdag endnu flere spændende facts om Japan, lige fra kirsebærblomstringen til den høje levealder.
- Slubren af nudler: Det er god skik at slubre dine nudler – det viser, at du nyder maden.
- Kentucky Fried Chicken til jul: Siden 70’erne har KFC været uløseligt forbundet med julen, og mange japanere nyder en spand dybstegt take-away-kylling den 25. december.
- Utallige øer og bjerge: Japan består af mere end 6.800 øer, hvoraf de fire største er Honshu, Hokkaido, Kyushu og Shikoku, og mere end 80% af landet er dækket af bjerge.
- Togenes punktlighed: De japanske tog er berømte for deres ufattelige præcision, hvor den gennemsnitlige forsinkelse ifølge statistikkerne er på 7 sekunder!
- Kawaii-kultur: Begrebet "kawaii", der bedst kan oversættes med "nuttet", er dybt forankret i japansk kultur og ses i alt fra mode og boligindretning til anretning af mad.
- Ingen skraldespande: På offentlige steder er der så få affaldskurve, at folk ofte vælger at tage deres affald med hjem og smide det ud.
- Tatoveringer: Tatoveringer har en meget kompleks historie i Japan, og kropsudsmykningen sættes ofte i forbindelse med den japanske mafia, Yakuza’en.
- Hanko-segl: I stedet for underskrifter bruger japanere det personlige røde Hanko-segl til officielle dokumenter.
- Buddhisme og Shinto: Buddhismen, der kom til Japan fra Kina, og Shinto, der stammer fra gammel japansk naturreligion, sameksisterer fredeligt i Japan. Det er med til at skabe unikke kulturelle traditioner. De fleste japanere er tilhængere af begge religioner.
- Hiking: Mount Fuji er en af de mest bestegne bjergtoppe i verden med 300.000 besøgende årligt. Højsæsonen er fra slutningen af juli til slutningen af august.
- Sushi: Der findes en række forskellige typer sushi, blandt andet nigiri, maki, temaki, gunkan maki og sashimi (sidstnævnte er teknisk set ikke sushi, da der mangler ris).
- Anime og manga: De populære tegneserier og animationsfilm har deres oprindelse i Japan og har millioner af fans verden over.
- Bento-boxe: Bento er de populære japanske madkasser, der ofte er smukt dekorerede. ”Bento” kan bedst oversætte med ”praktisk”.
- Sakura-sæsonen: Kirsebærtræernes blomstring om foråret tiltrækker millioner af besøgende hvert år. Det bedste tidspunkt varierer fra område til område, men de fleste kirsebærblomsterfestivaler starter omkring slutningen af marts og kan vare langt ind i maj.
- Høj levealder: Japan har flere såkaldte Blue Zones, hvor den gennemsnitlige levealder er blandt de højeste i verden, hvilket primært skyldes kost og levevis. Japanske kvinder kan forvente at leve i minimum 87 år.