Bjergpasset Kalmak-Ashuu

Oplev hårnålesving, høje bjergtinder og nomadeliv i Kirgisistans hjerte

Er du til eventyr, høje tinder og vilde veje, der snor sig gennem rå natur? Så skal du tage turen over Kalmak-Ashuu Pass - et bjergpas i Kirgisistan, som forbinder byen Kochkor med den smukke bjergsø Song Kul, hvor du kan bo i jurter som nomaderne og ride langs søbredden.

På vejen op til bjergpasset skifter landskabet fra stenet ørken til blomstrende alpineng med edelweiss. Hold godt øje, for det er ikke ualmindeligt at se nomadiske hyrder, der driver deres får og andre dyr til nye græsningsområder. Og når du når toppen i 3.447 meters højde, åbner udsigten sig mod de næsten 4.000 meter høje bjerge i Song-Kul Too-kæden. Det er vildt, smukt og helt uden filter.

Vejen er kun åben fra maj/juni til september/oktober, og det er ikke en tur for nybegyndere. Det er en køretur, der giver sug i maven, både på grund af alle hårnålesvingene og den vildt fascinerende natur, men hvis du er klar på lidt offroad og eventyr så er det her en oplevelse, du ikke lige glemmer.

Fakta om bjergpasset Kalmak-Ashuu

  • Beliggenhed: Naryn-regionen, Kirgisistan
  • Højde: 3.447 m over havet
  • Forbinder: Kochkor og Song-Kul Lake
  • Åben: Maj/juni til september/oktober (lukket resten af året pga. sne)
  • Natur: Alpin enge, spektakulære udsigter og nomadeliv om sommeren
  • Historie: Navnet stammer fra Kalmyk-soldater, der engang angreb kirgisere i området

Kort

Vis på kort