Bjergpasset Teskey-Torpok

Kirgisistans vilde bjergvej med 33 hårnålesving

Er du frisk på en køretur, der snor sig som en bjergslange gennem Kirgisistans rå natur, så skal du tage turen op ad Teskey-Torpok Pass, bedre kendt som “33 Parrots”. Det er et bjergpas med 33 hårnålesving og en udsigt, der får dit kamera til at blive rødglødende.

Passet ligger i Naryn-regionen og er en af de mest spektakulære ruter til Song Kul-søen. På vejen op passerer du dybe kløfter, brusende floder og måske endda en grib eller to, der svæver over de dramatiske bjergtoppe. Lige ved foden af passet ligger et lille vandfald, der perfekt til en pause.

Når du rammer toppen i 3.133 meters højde, åbner landskabet sig med panoramaudsigt over Tian Shan-bjergene. Det er en tur, der kræver lidt mod og en god bil, men belønningen er en af de mest mindeværdige naturoplevelser og roadtrips i Kirgisistan. <

Fakta om bjergpasset Teskey-Torpok

  • Beliggenhed: Naryn-regionen, Kirgisistan • Højde: 3.133 meter over havet
  • Åben: Maj/juni til september/oktober (lukket resten af året pga. sne)
  • Forbinder: Rute mod Song Kul-søen, hvor du kan komme tæt på nomadelivet
  • Navn: “33 Parrots” pga. de 33 hårnålesving
  • Natur: Kløfter, vandfald, vilde fugle og bjergpanoramaer i verdensklasse

Kort

Vis på kort