Oplev småbyer, nomader og den vildeste natur langs Naryn-flodens bredder
Langs dit roadtrip i Kirgisistan vil du næsten med sikkerhed støde på Naryn-floden, der er landets længste flod og en livsnerve i det vilde bjerglandskab. Den snor sig gennem dramatiske dale, bjergbyer og grønne stepper og altid klar til et fotostop. Floden starter i Tien Shan-bjergene og løber hele vejen vestpå gennem Kirgisistan og ind i Usbekistan, hvor den bliver til Syr Darya.
Langs floden kan du opleve byer som Naryn, Kara-Köl og Tash-Kömür, og du kommer tæt på både nomadeliv, fiskeri, rafting og tage på vandreture.Det er også langs floden at Toktogul-reservoiret dukker op. Det er Kirgisistans største, som blev skabt i 1976 da Toktogul-dæmning blev opført.
Naryn by, som floden løber igennem, er et godt udgangspunkt for at udforske området og mærke den lokale kultur og måske prøve en overnatning eller to i en jurt. Fra Naryn kan du tage en afstikker til Song Kul-søen, hvor du kan få et indblik i nomadelivet og ride langs søbredden.
Fakta om Naryn-floden
- Længde: Ca. 807 km (den længste flod i Kirgisistan)
- Beliggenhed: Starter i Tien Shan-bjergene og løber gennem Naryn-regionen til Usbekistan
- Kendt for: Dybe kløfter, Toktogul-dæmningen og spektakulær bjergnatur
- Aktiviteter: Rafting, fiskeri, vandring og roadtrip langs floden
- Betydning: Central for vandkraft i Kirgisistan