Barcelonas bedste kager
Plejer du at tage din søde tand med på ferie? Så er du i trygge hænder i Barcelona. I den superelegante chokolade- og kagebutik, Pastelería Escribá kan du købe sirligt forarbejdede desserter og kager med små farverige, kunstneriske detaljer, der er ligeså appetitlig som farverne på Gaudis arktiektur. Køb dine kager i det gamle art nouveau konditori på Ramblaen. Cirka midt på den travle gade ligger Escribá på et lille hjørne, og kæmper om opmærksomheden. Siden 1820 har konditorne fyldt små fine æsker fra montrene og langet dem over disken til lækkersultne gæster.