Det bedste af Japan og Ishigaki strandferie
21 dage Fra 32.128 kr.
Irohazaka-vejene består af to ensrettede veje med hele 48 hårnålesving. De snor sig op og ned gennem landskabet og stiger og falder 440 meter. Ruten er en sand fornøjelse for enhver bilist, der elsker udfordrende veje og fantastisk natur. Du kan nemt finde parkeringspladser langs vejene, hvor du kan stoppe og nyde de utrolige udsigter. Om efteråret viser Irohazaka-vejene sig fra sin bedste side, når de brændte efterårsfarver har lagt sig som et tæppe over området.
Start dit kør-selv-eventyr fra Nikko by, og kør via Irohazaka-vejene mod Lake Chuzenji. Turen tager omkring 45 minutter i bil, og du vil nyde hvert eneste minut af den - specielt sidst på vejen, hvor du kører over en masse riller i vejen, som gør at der skabes melodien ”Magic Monkey” i bilen. Du kan bede din medrejsende om at lukke vinduerne imens I kører, så I rent faktisk kan høre det.
Sørg for at starte tidligt om morgenen, og undgå weekender og helligdage – specielt om efteråret, hvor trafikken kan være heftig. Alternativt kan du tage toget og bussen fra Nikko, hvis du foretrækker at lade nogen andre klare kørslen.
sidst på vejen kører over en masse riller i vejen som gør at der skabes sangen ”magic monkey” i bilen. Man kan jo anbefale ens medrejsende at lukke vinduerne imens man kører, så man rent faktisk kan høre det
Når du har kørt Irohazaka-vejene, er der mange andre skatte at opdage i området. Besøg de historiske templer og helligdomme i Nikko, som er på UNESCOs Verdensarvsliste, stop ved Kegon vandfaldet med et fald på næsten 100 meter eller tag en bådtur på Lake Chuzenji for at se landskabet fra en anden vinkel. Du kan også vandre i de omkringliggende bjerge og opdage endnu flere skjulte perler.