xxxx Naturoplevelser i Namibia

Fra glødende sandklitter til en af verdens største kløfter

Når du tager på roadtrip gennem Namibia, er det naturen, der sætter dagsordenen – og tro os, du kommer ikke til at kede dig! Her venter nogle af verdens mest storslåede landskaber, hvor du gang på gang må knibe dig selv i armen.

I Etosha National Park kan du køre på safari blandt elefanter, løver og næsehorn. Fortsætter du mod kysten, venter Cape Cross Seal Reserve, hvor tusindvis af sæler boltrer sig på stranden og i bølgerne.

I Skeleton Coast National Park venter golde ørkenområder med et unikt dyreliv og dramatiske strande med gamle skibsvrag, og hvalskelletter. Damaraland imponerer med vilde klippeformationer og hvor du har chancen for at spotte ørkenelefanter i det fri.

Ingen tur til Namibia uden at stå midt i de ikoniske, røde sandklitter i Sossusvlei, hvor solopgangen får landskabet til at gløde. Eller at bestige Spitzkoppe – Namibias svar på "Matterhorn" – hvor udsigten er hele turen værd.

Og mod syd venter Fish River Canyon, en af verdens største kløfter, hvor du kan stå på kanten og bare lade dig overvælde.

Er du klar til at opleve naturens vidundere på første parket?