Grand Bassin, Mauritius hellige sø

Her bliver du budt velkommen af en 33 meter høj Shiva-statue

Midt i de frodige højdedrag på Mauritius finder du Grand Bassin – også kendt som Ganga Talao. Det er øens pilgrimssted for hinduer og et sted, der emmer af ro, tro og masser af smuk symbolik. Her spejler de farverige templer og statuer sig i den stille kratersø, og du vil hurtigt mærke, at det ikke bare er et smukt sted, men også et sted med sjæl.

Gå stille rundt, tag det hele ind og vis respekt – det er et aktivt helligt sted, hvor mange af de lokale kommer for at bede. Den enorme Shiva-statue ved indgangen byder dig velkommen, og den er svær at overse med sine 33 meter i højden!

Grand Bassin ligger i Savanne-distriktet, tæt på den frodige Black River Gorges National Park og de spektakulære Chamarel-vandfald. Så du kan nemt kombinere det spirituelle med store naturoplevelser – alt sammen i dit helt eget tempo.

Kort

Vis på kort