Peles Slot

Imponerende arkitektur fra alle vinkler

Peles Slot er et af Rumæniens mest ikoniske bygningsværker og et stop, du absolut ikke må springe over på din vej gennem Transsylvanien. Slottet blev opført i slutningen af 1800-tallet som sommerresidens for kong Carol I og regnes i dag for et sandt mesterværk i neo-renæssancestil.

Bag de mange spir og tårne gemmer sig imponerende sale fyldt med kunst, træpaneler, europæisk håndværk når det er bedst og ikke mindre end 170 værelser og 30 badeværelser.

Når du besøger slottet, må du ikke gå glip af en guidet tur gennem dets mange smukke sale og værelser, og husk også at se Pelisor slottet, som ligger på ejendommen. Gå også en tur i de gamle slotshaver og nyd slottet, der tager sig godt ud fra alle vinkler.

Fakta om Peles Slot

  • Beliggenhed: Nogle å kilometer nord for byen Sinaia og cirka 150 kilometer nord for Bukarest.
  • Historie: Bygget mellem 1873–1883 for konge Carol I som sommerresidens og jagtslot.
  • Seværdigheder: De store værelser som fx Æreshallen og Den kejserlige suite, våben- og kunstsamlinger og Pelisor-slot som er en del af hele komplekset.
  • Aktiviteter: Slottur med guide, slentretur rundt i den omkringliggende have og fotografering.
  • Sæson: Hele året med undtagelse af november, hvor slottet lukkes for vedligeholdelse og rengøring.
  • Godt at vide: Forvent at bruge tid på kø og billetter, så kom tidligt, hvis du vil undgå de største turistmængder.

Inspiration

Tips til oplevelser efter Peles Slot

  • Brasov: En smuk middelalderby for foden af Karpaterne. Her kan du slentre rundt i den gamle bydel og tage kabelbanen til toppen af Tampa-bjerget, hvorfra der er en flot udsigt over byen og området.
     
  • Bran Slot: Det kaldes ofte “Draculas slot” og med sit kaldenavn, arkitektur og beliggenhed, lokker det besøgende fra hele verden.
     
  • Den smukke TransBucegi-vej. Den fører dig fra cirka 800 til 2.000 meters højde til du når Bucegi Naturpark, der er en smukt område med adskillige vandreruter.

Kort

Vis på kort