Canada - Fra de franske byer i øst til Rocky Mountains i vest
18 dage Fra 26.995 kr.
I Sherbrooke Village i træder du direkte ind i en autentisk landsby fra det 19. århundrede. Her står cirka 30 smukke, historiske bygninger og mange af de ansatte, der går rundt i kostumer fra den tid, gør oplevelsen endnu mere autentisk.
Når du går rundt i landsbyen, skal du lægge mærke til duften af træ fra det vanddrevet savværk, og hils på pottemageren, smeden, væveren og trykkeren, der altid er parate til at fortælle om deres håndværk og demonstrere de gamle arbejdsmetoder. Stemningen oser i det hele taget fra en tid, hvor livet langs St. Mary’s River var præget af tømmer, skibe og guldfeber.
Sherbrooke Village er en af Canadas mest stemningsfulde kulturseværdigheder og et perfekt stop på dit roadtrip gennem Nova Scotias naturskønne sydøstkyst.
Du kan du deltage i forskellige interessante workshops, få taget et gammeldags portræt som et godt minde, smage lokale delikatesser i McDaniel’s Tea Room, se håndværkere i fuld vigør eller bare gå på opdagelse i landsbyen.