Shdugra-vandfaldet

Georgiens højeste vandfald

Er du på roadtrip gennem Svaneti-regionen i Georgien, så gør dig selv den tjeneste at tage turen ud til Shdugra-vandfaldet. Fra landsbyen Mazeri går stien gennem grønne enge og langs brusende bjergfloder, mens Ushbas dramatiske bjergtop tårner sig op i horisonten. Det er en vandretur, hvor udsigten hele tiden giver dig en god grund til lige at stoppe op.

Til sidst dukker Shdugra-vandfaldet op som en hvid stribe på bjergsiden, hvor smeltevand fra Ushba-gletsjeren styrter mere end 130 meter ned. Jo tættere du kommer på, desto mere kan du mærke kraften fra vandet og den kølige bjergluft. Her er ingen caféer, souvenirbutikker eller andet, der stjæler opmærksomheden. Kun natur, stilhed og udsigter, der er svære at slippe igen.

Ruter til Shdugra-vandfaldet

Vandreturen til Shdugra-vandfaldet kan klares ad to ruter. Den korteste følger den nye vej langs floden og tager omkring to timer hver vej. Vil du have en længere oplevelse, kan du vælge stien fra Grand Hotel Ushba gennem enge, fyrreskov og forbi mineralvandskilder. Husk pas, da området ligger tæt på grænsen.

Når du fortsætter dit roadtrip gennem Georgiens bjerge, er Shdugra et af de stop, du sandsynligvis kommer til at huske rigtig længe.

Derfor bør du besøge Shdugra-vandfaldet

  • Det er Georgiens højeste vandfald
  • Vandreturen er overkommelig for det fleste og bringer dig gennem granskove, smukke enge og bølgende bakker

Inspiration

Fakta om Shdugra-vandfaldet

  • Højde: Omkring 130 meter
  • Beliggenhed: I Svanti-regionen med start fra landsbyen Mazeri
  • Bedste tidspunkt: Sent forår og forsommeren, hvor vandmængden er på sit højeste
  • Et godt tip: Husk pas, da området ligger tæt på den russiske grænse, hvor georgiske grænsevagter af og til patruljerer

Seværdigheder i nærheden af Shdugra-vandfaldet

  • Mestia: Svaneti-regionens hovedby med de mange Svan-tårne fra middelalderen, restauranter og små historier.
     
  • Ushguli: Europas måske højest beliggende landsbysamfund, der har bevaret både arkitektur lokale traditioner. Her finder du fx mere end 200 af de gamle Svan-forsvarstårne.

Kort

Vis på kort