Kurbyen Borjomi

Kendt for naturligt mineralvand med helbredende egenskaber

Borjomi er en af de byer i Georgien, hvor du hurtigt får lyst til at sætte tempoet ned. Byen ligger omgivet af skovklædte bjerge og er især kendt for sit naturligt kulsyreholdige mineralvand, som du kan smage direkte fra kilden i Borjomi Central Park. Under sovjettiden havde byen status som feriested og i dag tilbydes der mange forskellige former for helbredende behandlinger og terapier.

På et roadtrip gennem Georgien er Borjomi et oplagt stop mellem Tbilisi, Kutaisi og de historiske seværdigheder i Samtskhe-Javakheti. Her kan du slentre gennem den hyggelige park, tage en tur med svævebanen eller udforske den enorme Borjomi-Kharagauli National Park, der er blandt de største beskyttede naturområder i landet.

Derfor bør du opleve Borjomi

  • Smag det berømte Borjomi-mineralvand direkte fra kilden
  • Oplev Borjomi-Kharagauli National Park med frodige skove, vandrestier og panoramaudsigter

Inspiration

Fakta om Borjomi

  • Beliggenhed: Byen ligger cirka 160 km vest for Tbilisi.
  • Kendt for: Borjomi er kendt for sit naturligt kulsyreholdige mineralvand

Tips til seværdigheder efter Borjomi

  • Rabati-slottet i Akhaltsikhe: Et imponerende fæstningsanlæg med udsigt over byen.
     
  • Vardzia : Georgiens mest berømte huleby og kloster, hugget direkte ind i klippesiden.
     
  • Bakuriani: Bjergby med vandrestier, smuk natur og aktiviteter året rundt.

Kort

Vis på kort