Mestia - bjerglandsby i Kaukasus

Oplev Mestia med Kaukasus' højeste bjerge som kulisse

Højt oppe i Svaneti-regionen i det nordvestlige Georgien ligger Mestia omgivet af sneklædte bjergtoppe, grønne dale og nogle af Kaukasus' mest karakteristiske forsvarstårne. På et roadtrip gennem Georgien er Mestia et af de steder, hvor landskabet for alvor ændrer karakter. Her får du udsigter til bjergtoppe som Ushba og adgang til nogle af landets bedste vandreruter. Mestia er også et godt udgangspunkt for rideture, lokale madoplevelser og ture til Koruldi-søerne eller den berømte vandrerute til landsbysamfundet Ushguli.

Fæstningstårne, bjergkultur og flere hundrede års historie

Mestia har i århundreder været centrum for Øvre Svaneti og er især kendt for sine middelalderlige Svan tårne, som stadig ses overalt. Mange af tårnene blev opført mellem det 9. og 13. århundrede som beskyttelse mod fjender og naturkatastrofer. Byen rummer også Svaneti Museum for Historie og Etnografi med en af Georgiens vigtigste samlinger af ikoner og manuskripter. Selvom Mestia kun har omkring 2.000 indbyggere, har byen længe været et kulturelt centrum i bjergregionen og fungerer i dag som porten til nogle af Georgiens mest spektakulære vandreoplevelser.

Derfor bør du opleve Mestia

  • Middelaldertårne omgivet af Kaukasus' højeste bjerge
  • Fantastiske vandreruter til Ushguli og Koruldi-søerne
  • Lokale specialiteter
 

Inspiration

Fakta om Mestia

  • Beliggenhed: Cirka 250 kilometer nordøst for Kutaisi og 450 kilometer fra Tbilisi
  • Historie: Fik status som by i 1968 trods sin lange historie
  • Indbyggertal: Omkring 2.000
  • Kendt for: Svan-tårne og bjergvandring
  • Bedste tidspunkt: Juni til september for vandring

Tips til seværdigheder i nærheden af Mestia

  • Koruldi-søerne: Bjergsøer med udsigt til Ushba-bjerget og flere af Kaukasus' højeste toppe.
  •  
  • Ushguli: UNESCO beskyttet landsbysamfund med historiske Svan-tårne og sin imponerende beliggenhed i over 2.000 meters højde.
     
  • Chalaadi gletsjer: Kort og populær vandretur fra Mestia til en af områdets mest tilgængelige gletsjere.

Kort

Vis på kort