Økologisk madmarked i Lissabon

en god start på weekenden

Duftene fra hjemmelavede sæber, lokale oste, friske grøntsager og søde frugter kæmper om magten over din lugtesans. Tag til det økologiske marked Principe Real, som kun ligger et par minutters gang fra den botaniske have i Lissabons centrum. Det finder sted hver lørdag fra kl. 9-14 og det er et dejlig formidagsaktivitet i storbyen. Du finder næsten alt, hvad hjertet begærer i de mange boder, og samtidig er det en god og anderledes lokal indgangsvinkel til at komme tættere på og lære mere om den portugisiske kultur, som jo uden tvivl handler om mad. Principe Real-kvarteret byder på en masse gode antikvitetsforretninger og gallerier, som er oplagt at aflægge visit hos efter du har været igennem markedet, smagt lidt på nogle forskellige lokale delikatesser og måske købt nogle ting med hjem. Tag forbi markedet og få en god start på weekenden.

Kort

Vis på kort