Bjergvejen Transfagarasan

Transsylvaniens vilde bjergvej

Spænd sikkerhedsselen, og begiv dig ud på Transfagarașan-bjergvejen (DN7C), der må være en af Transsylvaniens og hele Rumæniens mest spektakulære veje. Det populære program ”Top Gear” kaldte den endda “the best road in the world” og det er nemt at forstå hvorfor.

Transfagarașan snor sig over Fagaras-bjergene i de sydlige Karpater og bringer dig gennem hårnålesving, forbi dramatiske klippesider, over Vidraru-dæmningen, en tur gennem Balea-tunnelen, og op i mere end 2.000 meters højde over havet.

Du starter typisk turen fra Sibiu eller Curtea de Argeș, og undervejs kan du stoppe ved Balea-søen, en smuk gletsjersø i 2.034 meters højde midt i Fagaras-bjergene. Videre mod syd kører du over Vidraru-dæmningen, der er et imponerende ingeniørværk med udsigt over den kunstige sø.

Er du til vandring, er der flere ruter langs vejen, og inden for en til to timers kørsel finder du charmerende byer som Sibiu og Brașov, der begge lokker med middelalderstemning og hyggelige gader.

Starter du køreturen fra syd mod nord, bør du sætte lidt tid af til Curtea de Argeș-klosteret, en arkitektoniske perle fra det 16. århundrede. 

Transfagarașan er kun åben fra juni til oktober, så planlæg turen i sommerhalvåret og husk kameraet, for du får brug for det!

Fakta om Transfagarasan

  • Beliggenhed: I Fagaras-bjergene i de sydlige Karpater
  • Længde: Cirka 90 kilometer gennem Fagaraș-bjergene
  • Højeste punkt: Omkring 2.042 m over havet ved Balea-søen
  • Højdepunkter: Den 305 meter lange og 166 meter høj Vidraru-dæmningen, som stod færdig i 1966, og den 884 meter lange Balea-tunnel - Rumæniens længste vejtunnel
  • Åben: Vejen er normalt kun åben fra juni til oktober på grund af sne
  • Åben: Bygget 1970–1974 som strategisk militærvej under Ceaușescu-regimet

Kort

Vis på kort