Parc de Joan Miró i Barcelona

Skulpturhaven i Eixample

Skulpturer og grønne planter? What's not to like? Sørg for, at du får aflagt Parc de Joan Miró i Eixample et besøg. Her frister den smukke mauriske have med hundredvis af ranke palmer og stille kroge med bænke. Her kan du på din rejse til Barcelona sidde og filosofere, kissemisse med kæresten eller studere de gamle mænd, der brænder deres lidenskab af i et petanque-spil.

Den anden del af parken i Eixample består af et stort fliseområde med et bassin i midten, hvorfra en kæmpe farvestrålende fallos rejser sig mod himlen. Skulpturen, der udfordrer en nærliggende grå og kedelig betonkarré i Eixample, er udført af Joan Miró, der dog har valgt at give den det mere poetiske navn "Kvinden og fuglen". Parken er et godt sted at hvile benene, nyde roen og betragte de spændende skulpturer.

Kort

Vis på kort