Spørgsmål om hoteller

Spørgsmål og svar om hoteller

Er morgenmad inkluderet i hotelprisen?

Dette vil fremgå ved bestilling og af de tilsendte rejsedokumenter.

Hvad er en hotelvoucher?

En hotelvoucher er dit betalingsbevis over for hotellet og skal afleveres ved ankomst. Tag evt. selv en kopi og tag med på rejsen.

Hvem bestemmer antallet af stjerner, som hotellet har?

Tildeling af stjerne og reglerne dertil varierer fra land til land, men det handler om standard, værelsestørrelser, beliggenhed og faciliteter og det er en samlet vurdering. Det er derfor vigtigt at huske, at et 3-stjernet hotel i Danmark ikke er det samme som et 3-stjernet hotel i Spanien. FDM travel laver subjektive vurderinger og kategoriseringen stemmer derfor ikke altid overens med de stjerner, hotellet officielt er tildelt.

Hvor finder jeg information om de forskellige værelsestyper?

Det gør du på FDM travels hjemmeside, hvor du øverst i søgefeltet til venstre kan skrive hotellets navn og derved få beskrivelsen vist. 

Hvorfor er der hotel inkluderet i søgeresultatet, når jeg kun har søgt efter en flybillet?

Det er fordi, du på startsiden har valgt fly+hotel. Du skal lave en ny søgning og kun vælge fly.

Hvad gør jeg, hvis jeg har specielle ønsker til hotellet?

Kontakt os med ønsket og vi vil give det videre til hotellet.

Hvor tidligt og sent kan jeg checke ind på mit hotel?

Normalt er check-in fra kl. 15-18 og check-ud mellem kl. 10-12. Kommer du uden for disse tider, skal du kontakte hotellet direkte. Kontaktinformationer findes på din hotelvoucher. Vær opmærksom på, at visse hoteller og feriesteder har andre check in-/check out-regler.

Vi ankommer sent, skal hotellet have besked?

Det er en god idé at informere hotellet om den sene ankomst hvis der er ankomst udenfor almindelig check-in tider. Kontakt hotellet direkte, eller kontakt os og vi giver informationen videre.

Er transport til hotellet inkluderet i prisen?

Nej, som udgangspunkt skal du selv arrangere transporten. Vi kan dog på visse destinationer mod gebyr tilbyde at bestille transporten for dig. Kontakt os her.

Skal jeg betale afgifter eller andre gebyrer, når jeg bestiller hotel?

Nej, prisen du betaler ved bestilling er inkl. afgifter, men der kan opkræves lokale skatter/afgifter direkte på hotellet - dette vil fremgå ved bestilling, under vigtig information.

Kan vi få vores værelser ved siden af hinanden på hotellet?

Det kan aldrig garanteres på forhånd, men vi sender gerne ønsket til hotellet.
Har du brug for at kontakte hotellet, vil vi gerne være behjælpelige med det. Kontakt os her.

Kan det garanteres at vi får et ikke-ryger-værelse?

Det kan desværre ikke garanteres på forhånd på alle hoteller, men hotellet vil gøre alt for at opfylde ønsket. Giv os besked om særlige ønsker, og vi vil kontakte hotellet om det.

Er det muligt at få en ekstra opredning?

Vi beder jer kontakte os, da dette skal tjekkes med hotellet. Du kan kontakte os her.

Er det muligt at få hund med?

Nogen hoteller tillader hund mod et gebyr, det er på forespørgsel og skal bekræftes inden ankomst. Kontakt os for bestilling her

Er det muligt at få diabetesmad, glutenfri kost eller anden særlig menu?

Vi beder jer kontakte os, da dette skal tjekkes med hotellet. Du kan kontakte os her.

Vi vil gerne have vores hund med, kan vi det?

Venligst kontakt os da dette skal bekræftes af hotellet inden ankomst. Kontakt os her.

Er der internet eller Wi-Fi på alle hoteller?

Nej, det vil fremgå af hotelbeskrivelsen, hvis hotellet tilbyder det. På mange hoteller er det dog stadig mod betaling.

Hvad koster parkering i storbyer?

Prisniveauet varierer, men er set til 15-20 euro pr. døgn ved privatparkering. P-pladser kan desværre ikke bekræftes på forhånd, men er afhængig af pladssituationen ved ankomst.