Porten til Seoraksan National Park
Lige øst for Seoraksan National Park ligger Sokcho, hvor du får en god bladning af havduft fra det Japanske Hav og frisk bjergluft fra Taebaek-bjergene. Sokcho har flere strande, du kan smage på friskfanget fisk på Jungang-markedet og opleve solopgangen over havet fra pavillonen for enden af den 50 meter lange gangbro ved Yeonggeumjeong. Fra Sokcho-stranden kan du gå langs Oeongchi Bada Hyangiro-stien, der snor sig langs kysten. Den næsten to kilometer lange gangbro er en virkelig smuk rute, hvor du kan se spor fra Koreakrigen.
Sokcho er ikke særlig stor, så du kan nemt gå til de fleste attraktioner i centrum og ellers er der offentlige busser.
Derfor bør du opleve Sokcho
- Nem adgang til Seoraksan National Park
- Autentisk havnebyliv og fiskemarkeder
- Der er flere strande ud til det Japanske Hav
Inspiration
Fakta om Sokcho
- Beliggenhed: Cirka 250 eller 4½ times kørsel øst for Seoul
- Historie: Blev en del af Sydkorea i 1953
- Indbyggertal: Ca. 80.000
- Kendt for: Den nemme adgang til Seoraksan National Park, strandene og fiskemarkeder
- Et godt tip: Tag dig tid til at gå Oeongchi Bada Hyangiro-stien
Tips til seværdigheder i nærheden af Sokcho
- Seoraksan National Park: Et af Sydkoreas vildeste naturområder med lette og krævende ruter, udsigtspunkter og en kabelbane. Her får du imponerende granittoppe, grønne dale og en natur så varieret, at UNESCO udnævnte området til biosfærereservat i 1982.