Sydkoreas kultur og kontraster

Sydkoreas fascinerende kontraster, et kør-selv-eventyr gennem 
natur og kultur
 

Fra madmarkeder i Seoul til vandreture i Seoraksan og templer i historiske Gyeongju. Smag dig gennem det koreanske køkken og oplev landet i både tempo og ro. En rejse for jer, der vil tæt på det ægte Sydkorea – med plads til både eventyr og fordybelse.

Derfor skal du vælge denne rejse:
✔ Stobyliv i Seoul
Seoraksan National Park
Gyeongju - den historiske hovedstad
Gamcheon kulturby, Busan

Fra 14.895 kr.

Se hvad der er inkluderet

Rejseperiode:   
Hele året   
Vi anbefaler efteråret eller foråret. 

Varighed:   
16 dage/15 nætter   

Længde:   
Ca. 1.460 km

En del af:

Vilde Veje 100x100

 

 



Bestil rejsen

 

Rejsen kort fortalt

Et eventyrligt møde med et fascinerende land og folk

På dette 16 dage eventyrlige kør-selv-eventyr får I det hele. Pulserende storbyliv, storslået natur, kulturarv og kulinariske oplevelser. I starter i Seoul, hvor moderne skyskrabere møder historiske paladser, farverige markeder og K-pop-kultur. Herfra går turen mod øst og langs kysten møder I Sokcho og Seoraksan Nationalpark med dramatiske bjergtoppe, templer og vandfald.

I fortsætter gennem frodige rismarker og bjergpas til UNESCO-beskyttede Hahoe Folk Village og videre til historiske Gyeongju, fyldt med kongelige gravhøje, templer og paladser. Bye Busan byder på gyldne strande, farverige bykvarterer og kyststier, inden I møder Jirisan Nationalparks grønne bjerglandskab og til charmerende Jeonju med sine 800 traditionelle hanok-huse.

Rejsen afsluttes tilbage i Seoul med de sidste storbyoplevelser, eller med en forlængelse til afslapning på Jeju Island.

Undervejs venter unikke oplevelser hver dag – fra vandreture og bambusskove til street food-markeder og udsigtstårne.

Galleri

Udforsk ruten

Vis på kort

Dagsprogram

Oplevelser i Seoul

Ankomst til Seoul hvor I skal bruge de næste fire dage. Her er der rig mulighed for at udforske byen, I kan vælge at besøge Gyeongbokgung Palace, hvor der er vagtskifte to gange om dagen, kl. 10 og kl. 14. Tage turen op i N Seoul Tower og nyde udsigten ud over byen, eller tage til Bukchon Hanok Village og opleve hvordan Seoul engang så ud. Er I sultne kan I med fordel besøge Dongdaemun Market eller Hongdae Street Food Zone, og når I er mætte, kan I tage turen til Insadong og shoppe. Er I K-pop fans, eller vil blot kende mere til hele kulturen, så tag på et af de mange museer der ligger i Seoul som f.eks. SMTOWN at Coex Atrim eller HYBE Insight, der findes også flere k-pop tema kaffebarer og cafeer og man har også mulighed for at optage sin egen musikvideo. I kan også tage til øen Namiseom, hvor I kan slappe af, cykle eller gå ture og komme lidt væk fra det pulserende byliv. Vil i tættere på historien mellem Nord- og Sydkorea så kan I tage med på en guidet tur til DMZ (den demilitariserede zone), hvor I får mulighed for at kigge over til Nordkorea.

Dagens højdepunkter:

• Gyeongbokgung Palace
 • Bukchon Hanok Village
 • Mad markeder
 • DMZ

Overnatning i Seoul

Seoul til Sokcho (ca. 250 km / ca. 4,5 timer)

I starter dagen med at hente jeres lejebil, hvorefter turen går mod øst og Seoraksen Nationalpark. Her bør  I vælge at tage den naturskønne rute, så køre direkte mod kysten og videre på rute 7 som er en kystvej. Ved ankomst til Sokcho kan I vælge at tage ned til stranden eller slappe lidt af på hotellet, for i morgen er det tid til at opleve Seoraksen Nationalpark.

Dagens højdepunkter:

  • Kystvejs ruten
  • Sokcho

     

Overnatning i Sokcho

Sokcho og Seoraksen National Park (ca. 20 km / ca. halv time)

Dagen i dag skal I bruge i Seoraksen National Park, hvor der er rig mulighed for at opleve Sydkoreas smukke natur. Kan I godt lide at vandre så tag turen til Ulsanbawi-klippen, hvor I på vejen passerer både Sinheungsa-templet og en bronze buddha. Med en stigning på mere end 500 højdemeter kommer I til toppen og får en fantastisk udsigt ud over nationalparken og de flotte granittoppe. Vil I hellere opleve Sydkoreas største vandfald, kan I tage vandreturen som går forbi Yukdam Falls, Biryong Falls og ender ved en observatorieplatform med udsigt ud over Towangseong-faldet. Vil I nyde naturen, uden større anstrengelser kan I også tage Seoraksan kabelbanen op og herfra få den smukke udsigt. Herfra kan I også gå til Gwongeumseong, som er en gammel fæstningsruin. Aftenen tilbringer I tilbage i Sokcho.

Dagens højdepunkter:

  • Seoraksen National Park
     

Overnatning i Sokcho

Sokcho, Taebaek bjergene og Hahoe Folk Village (ca. 280 km / ca. 4 timer)

Turen går nu videre igennem det smukke landskab, mellem landbrugsområder, rismarker og frugtplantager. På vej mod Hahoe Folk Village kan I tage turen over Taebaek bjergene, hvor I finder Manggyeongsa, som er Sydkoreas højst beliggende buddhistiske tempel. Ved ankomst til Hahoe Folk Village er det tid til at besøge byen og de mange seværdigheder der er i den historiske by. I kan blandt andet opleve et maskemuseum, være heldige at ramme en maskedans eller bestige Buyongdae klippen hvorfor I kan få en flot panoramaudsigt ud over byen og Nakdong-floden.

Dagens højdepunkter:

  • Taebaek bjergene
  • Hahoe Folk Village
  • Buyongdae klippe
     

Overnatning ved Hahoe Folk Village nær Andong

Hahoe Folk Village, Bongjeongsa templet og Geongju (ca. 170 km / ca. 2,5 timer)

Lidt udenfor byen ligger Bongjeongsa templet, som er et buddhistisk tempel i en af Sydkoreas ældste træbygninger og helt klrt er et "must" på vejen . Køreturen fra Hahoe Folk Village til Geongju fortsætter nu igennem frugtplantagerne og rismarkerne. Fremme i Gyeongju kan I ved foden af Toman-bjerget besøge et område som er særligt kendt for deres traditionelle håndværk, her holder de lokale kunstnere til og sælger alt fra keramik og træfigurer til tekstiler. Når I bliver sultne, kan I besøge Hwangnidan gil området hvor I finder en gågade med hanok-caféer og små butikker. I kan også vælge at tage til Seongdong Markedet hvor I kan finde street food og prøve autentisk koreansk mad.

Dagens højdepunkter:

  • Bongjeonsa templet
  • Hwangnidan-gil området
  • Seongdong markedet
     

Overnatning i Gyeongju

Oplevelser i Geongju

I dag er det tid til at gå på opdagelse i hvad der også kaldes ”Sydkoreas friluftsmuseum” med velbevarede steder fra Silla’s kongedømmet, som var et af de tre kongeriger i Korea og et af verdens længste vedvarende dynastier. Besøg det buddiske tempel Bulguksa, Seokguram hulen som er bygget på Tohamsan-bjerget, Daereungwon som er over 20 store bevoksede kongelige gravhøje, som I har mulighed for at besøge og hvor man blandt andet kan opleve et rekonstrueret gravkammer. Ønsker I at opleve flere Silla-artefakter kan I også besøge Gyeongju National Museum. Om aftenen kan I besøge Donggung-paladset, som er særligt smuk hvor lyser spejler sig i Wolji dammen. Om aftenen bliver den restaurerede Woljeonggyo bro også lyst op, hvilket får den røde træbygning med de buede tårne til at fremstå endnu flottere.

Dagens højdepunkter:

  • Bulguksa templet
  • Seokguram hulen
  • De kongelige gravehøje, Daereungwon
  • Donggung-paladset
     

Overnatning i Geongju

Geongju, Bomun søen og Busan (ca. 100 km/ca. 2 timer)

Turen går i dag fra historiske Gyeongju til storbyen Busan. Selve køreturen er ikke så lang, men der er rig mulighed for oplevelser undervejs. I kan f.eks. tage turen ud til Bomun søen som ligger øst for Gyeongju, her er der rig mulighed for at gå eller cykle langs søen og nyde roen. Lige nord for Busan finder I også Geumjeongsan bjerget, som er oplagt sted at vandre. Her er der en masse stier og I kan blandt andet vandre op til Godangbong Peak hvis I har besluttet jer for lang og god vandretur (ca. 8 km. loop). Fremme i Busan kan I vælge at tage til Jagalchi Fish Market, som huset et af de største fiskemarkeder i asien og hvor I finder fiskerestauranterne på 2. sal (dog lukket 1. og 3. tirsdag i måneden).

Dagens højdepunkter:

  • Bomun søen
  • Geumjeongsan bjerget
  • Jagalchi fiskemarked
     

Overnatning i Busan

Oplevelser i Busan

De næste to dage skal I bruge på at udforske Busan, som er kendt som det digitaliserede midtpunkt i Asien. Byen har meget at byde på, lige fra smukke sandstrande til skyskrabere og historiske områder. Den mest berømte strand i Busan finder I i bydelen Haeunday-gu, hvor stranden Haeundae ligger. Her er der alt man skal bruge til en god strandtur, caféer, barer, strandstole, smuk og bred sandstrand og strandpromenade. Vil I til en lidt mere rolig strand kan I også tage til Dadaepo, som ligger i den vestlige del af byen. Oplev byen fra toppen, tag op i Busan Tower som fra sit observationstårn i 120 m højde har en flot udsigt ud over byen og havnen. I Gamcheon kulturby finder I en masse farverige huse, og små hyggelige smalle gader. Med kunst på væggene, små caféer og det flotte farvespil mellem husene er det et perfekt foto stop. Langs kysten kan I finde Igidae kyst rute som er 4,7 km lang og som er en kombination af stier, plankebroer og trapper langs kysten. I kan gå turen fra Oryukydo Sunrise park, hvor I har mulighed for at besøge Skywalk platformen og langs kysten til Dongsaengmal obervationsdæk, hvor I ved ankomst vil kunne nyde panorama udsigten ud over Haeundaue og kysten.

Dagens højdepunkter:

  • Haeundae stranden
  • Gamcheon kulturby
  • Igidae kystruten
     

Overnatning i Busan

Busan til Jirisan National Park og Jeonju (ca. 390 km / ca. 5 timer)

I bevæger jer i dag videre mod Jeonju og vores anbefaling vil være at I tager køreturen igennem Jirisan Nationalpark. Her er Chilseongyegok dalen et besøg værd. Dalen har syv vandfald og mere end 33 vanddamme, ønsker man dog at vandre turen for at se alle vandfaldene, skal man have en guidet tur. Nationalparken har også Sydkoreas næsthøjeste bjerg, Cheonwangbong, ønsker I at komme op til toppen er der kun én vej, og det er på med vandreskoene, der findes nemlig ingen svævebaner eller veje dertil. I hele nationalparken er der rig mulighed for at gå ture og nyde skovområdet. Herfra går turen videre til Jeonju.

Dagens højdepunkter:

  • Jirisan National Park
  • Gamcheon kulturby
  • Jeonju
     

Overnatning i Jeonju

Oplevelser i Jeonju

Jeonju er særligt kendt for Jeonju Hanok Village, som er et område med over 800 traditionelle Hanok huse. Her er det muligt at komme helt tilbage i tiden og opleve den historiske by med de gamle gader, små butikker og kulturelle aktiviteter, såsom kalligrafi og papirfremstilling, som der stadig bliver lavet. Lidt atypisk finder man også en vestlig kirke, Jeondong katedralen, som blev bygget i 1914. For mange anses den for at være en af de smukkeste bygninger, designet i en blanding af romansk og byzantinsk stil, med kubler på toppen og bygget i mursten. Har I ikke fået nok af naturen, så kan I besøge Damyang, hvor Juknokwon ligger, en bambusskov med en 2,2 km lang sti igennem. Hele området omkring er kendt for sit store skovområde der ligger ved Damyangcheon floden, blot en times kørsel syd fra Jeonju. Der er rig mulighed for at bruge dagen i naturen og tage på vandreture eller prøve lokale specialiteter i byen.

Dagens højdepunkter:

  • Jeonju Hanok Village
  • Jeondong katedralen
  • Damyang
     

Overnatning i Jeonju

Jeonju , Icheon og Seoul (ca. 280 km / ca. 4,5 timer)

Køreturen i dag tager jer tilbage til hvor i startede eventyret, Seoul. På vejen kan I gøre stop i Icheon hvis I er til keramik, og ellers kan I også besøge byen Daejeon med O-World, en Sydkoreansk forlystelses park. Er I villige til at køre en omvej for at komme ud i naturen, så anbefaler vi at køre mod øst fra Jeonju til Muju Deogyusan Nationalpark hvor der er rig mulighed for vandring. Fremme i Seoul står oplevelserne igen i kø, så her er det kun tiden der sætter begrænsninger, da byen stort set aldrig sover.

Dagens højdepunkter:

  • Icheon
  • Daejeon
  • Deogyusan National Park
     

Overnatning i Seoul

Seoul og hjemrejse

I dag går turen tilbage mod Danmark. Har I en sen afgang kan I med fordel tage på en tur til DMZ, eller nyde byen. Er I ikke færdig med Sydkorea endnu kan I også forlænge turen med et par dage på Jeju Island, hvor I kan få slappet af før rejsen hjem.

Udflugter

Vi har her udvalgt en række spændende udflugter til jer undervejs på turen, så I sikrer jer at få de gode oplevelser med hjem. Udflugtspakken inkluderer 3 ture, der er nøje udvalgt af vores rejsespecialister. Pakken købes hjemmefra. 

  • Seoul: Guidet turi til DMZ, 3. tunnel og valgfri tur til hængebroen, varighed ca. 7 timer
  • Seoul: Guidet cykeltur langs Han-floden, varighed ca. 3 timer
  • Busan: Togbillet til Blue Line Park Sky Capsule, varighed ca. 20 minutter


Pris for udflugtspakken: Fra 895 kr. pr. person

 

Jeju Island, 5 dage - Afslapning og strand

Har I ikke fået nok af Sydkorea og vil I gerne afslutte jeres rejse med nogle afslappende dage? Så er Jeju Island det helt rigtige sted at tage hen. Øen er Sydkoreas største og en af de mest populære ferieøer. Her får man den perfekte kombination af vulkanø, kultur, natur og afslappet ø-stemning. Tag ud og besøg den sovende vulkan, Hallasan, som er Sydkoreas største bjerg. Det ligger midt på øen og er centrum for Hallasan Nationalpark. Ønsker I at komme helt til toppen og se Baengnokdam som er vulkansøen, så skal I være forberedt på en heldags vandretur. Da det er en vulkanø, findes der flere vulkankrater, og fra Seongsan Ilchulbong som er en af dem, findes et af de smukkeste steder at se solopgangen. I kan også besøge en af verdens længste lava tunnel, som er ca. 7,5 km lang. To af de mest kendte og smukke vandfald på øen er Cheonjiyeon og Jeongbang, som begge ligger ved sydkysten og nemt kan kombineres. Ønsker I at slappe af på en sandstrand, så kan I tage til Hyeopjae eller Jungmun. I kan også slappe af på hotellet ved poolen eller nyde noget af det gode mad øen har at byde på. Mulighederne er mange på Jeju Island.

Højdepunkter:

  • Strand og afslapning
  • Hallasan bjerget
  • Seongsan IIchulbong vulkankrater
  • Cheonjiyeon og Jeongbang vandfaldene


 Pris for 5 dages forlængelse til Jeju Island: Fra 4.850 kr. pr. person

✅ Prisen inkluderer

  • Flybillet inkl. bagage
  • 4 overnatninger i dobbeltværelse inkl. morgenmad
  • 5 dages leje af en mellemstørrelse bil f.eks. VW Golf, inkl. fri km., skatter, kasko- og ansvarsforsikring
    Rejsetips og forslag til rejserute
  • Dækning af Pakkerejseloven og Rejsegarantifonden

 

 

 

 

❌Prisen inkluderer ikke 

  • Rejse- og afbestillingsforsikring
  • Øvrige måltider
  • Entréer
  • Benzin, parkering, vej- og broafgifter

 

 

 

 

Prisen

✅ Prisen inkluderer

  • Flybillet inkl. bagage og forplejning
  • 15 overnatninger i dobbeltværelse inkl. morgenmad
    - 4 nætter Seoul
    - 2 nætter Socho
    - 1 nat Hanho Folk Village
    - 2 nætter Gyeongju
    - 3 nætter Busan
    - 2 nætter Jeonju
    - 1 nat Seoul
  • 11 dages leje af en mellemstørrelse bil f.eks. VW Golf, inkl. fri km., skatter, kasko- og ansvarsforsikring
  • Rejsetips og forslag til rejserute
  • Dækning af Pakkerejseloven og Rejsegarantifonden

  

❌Prisen inkluderer ikke 

  • Rejse- og afbestillingsforsikring
  • Øvrige måltider
  • Entréer
  • Benzin, parkering, vej- og broafgifter
     

 

OBS Husk du får 10% rabat på billejen, som medlem af FDM.

Er du ikke allerede medlem af FDM, hjælper vi gerne med det, så I ikke går glip af medlemsrabatterne.   
 

Tilkøbspakke - Udflugter

✔️Seoul: Besøg ved DMZ, 3. tunnel og valgfri tur til hængebro
✔️ Seoul: Guidet cykeltur langs Han-floden
✔️Busan: Togbillet til Blue Line Park Sky Capsule

Pris fra 895 kr. pr. person

Forlæng rejsen

✔️Jeju Island: 5 dage/4 nætter med afslapning og strand og billeje

Pris fra 4.850 kr. pr. person

Bestil rejsen

 

Passer rejsen til dig?

En rejse for dig med mod på det ukendte

Vilde Veje er roadtrips for dig, der er nysgerrig på verden, men gerne vil opleve den med ro i maven.

Du længes efter frihed og nærvær – men sætter stadig pris på, at nogen har tænkt ruten igennem. Du behøver ikke være globetrotter eller eventyrer, men du skal have lyst til at opleve noget andet end storbyferie og være i stand til at klare en gåtur i kuperet terræn, bære din egen taske eller skifte et punkteret dæk på bilen.

Ruten er fastlagt hjemmefra, og vi har sørget for både overnatninger og praktiske detaljer i samarbejde med professionelle og erfarne partnere i landet. Som Danmarks største kør-selv-rejsebureau står vi bag dig hele vejen.

Vi har skabt rammerne – og du fylder selv oplevelserne ind til at gøre det til et eventyr du aldrig glemmer.

Læs mere om vores Vilde Veje rejsekoncept her

Se filmen
TEST
Wales - vejen ved Horseshoe Pass går rundt om Llantysilio Mountain

Har du spørgsmål til rejsen?

Christina - Sydkorea Rejsespecialist

FAQ

Hvordan er det at køre bil i Sydkorea?

I Sydkorea kører de i højre side af vejen, ligesom i Danmark. Trafikken i storbyerne kan godt være lidt hektisk, mens der er god infrastruktur udenfor de største byer og nemt at komme rundt med bil. Husk at internationalt kørekort er påkrævet for at leje bil i Sydkorea.

Er Sydkorea et sikkert rejseland?

Ja, Sydkorea er et af Asiens mest sikre lande, med lav kriminalitet og god infrastruktur.

Kan befolkningen forstå mig?

I storbyerne kan mange tale engelsk, men kommer du udenfor storbyerne er det begrænset. Brug her oversættelses apps som f.eks. Papago og Google Translate.

Er der kulturelle normer man skal huske?

Husk at vise respekt, dette er vigtigt i Sydkorea, særligt overfor ældre. Buk let ved hilsen og brug begge hænder ved f.eks. overlevering af penge. Det anses som uhøfligt at stikke spisepindene lodret ned i ris, da dette for dem minder om et begravelsesritual. Tag gerne en trøje med hvis du tager ud og besøger et tempel eller andet historisk eller religiøst varemærke, her er det godt at være lidt mere tildækket. Skraldespande er der ikke mange af, det er kutyme at man bærer sit skrald med sig indtil man er tilbage på hotellet.

Hvornår er bedste rejseperiode?

Vi anbefaler månederne april - maj og september - oktober, som bedste rejseperioder. Men Sydkorea kan besøges året rundt. 

Forår (marts til maj): Kirsebærblomster springer ud og træerne og blomsterne kommer til live igen efter vinteren. Temperaturen svinger alt efter måned, men vejret er mildt og oftest som en dejlig forårsdag.
Sommer: (juni til august): Om sommeren stiger temperaturen – og det gør luftfugtigheden også. Vær opmærksom på en del regn, særligt i regnsæsonen i juli. 
Efterår (september til november): Løvfaldssæsonen starter og bladene skifter farve. Det milde efterårsvejr gør det perfekt til både vandring i bjergene og oplevelser i storbyen.
Vinter (december til februar): Om vinteren falder der en del sne i bjergene, hvorfor der også findes flere skisportsområder. Forvent her en del sne og regn.
 

Kontakt os

Vi glæder os til at skabe din drømmerejse

  • Bestil trygt - Vi er ejet af Danmarks største forbrugerorganisation
  • Personlig rådgivning fra vores dedikerede rejsespecialister
  • 6 x vinder af Danmarks Bedste Ferierejsebureau
X

Gammel Havn 1
9000 Aalborg
Danmark

mail 70116011
X

Sønder Allé 6, 1. sal
8000 Aarhus
Danmark

mail 70116011
X

Firskovvej 32
2800 Kgs. Lyngby
Danmark

mail 70116011
X

Gl. Kongevej 19
1610 København V
Danmark

mail 70116011
X

Firskovvej 32
2800 Kongens Lyngby
Danmark

mail 70116011
X

Kongensgade 9, 1 etage
5000 Odense
Danmark

mail 70116011
X

Dæmningen 47
7100 Vejle
Danmark

mail 70116011