Tjekliste til din Europa-rejse

Dette skal du være opmærksom på inden din ferie i Europa

Rejsen står for døren og du glæder dig helt sikkert til kør-selv-ferien. Vi har samlet en kort tjekliste med de typiske spørgsmål, vi hører fra mange af vores kunder, inden de skal på deres ferie i Europa.

Du kan også altid finder masser af svar på vores generelle "spørgsmål og svar-side" - læs mere her

Det skal du huske Før afrejse

PAS Dit pas kan have ligget længe i skuffen, så tjek lige at det stadig er gyldigt - og husk selvfølgelig at tage det med
Afbestillingsforsikring Tegnes ved køb af rejsen. Dækker ved akut opstået sygdom, dødstilfælde etc. før afrejse
Rejseforsikring Dækker bl.a. hjemrejse ved akut opstået sygdom, dødsfald ol. rejsen
Internationalt KREDITKORT AVIS kræver, at du har et internationalt kreditkort (der SKAL stå "Credit", ikke "Debit" på dit betalingskort) - ellers kan du risikere, at du ikke får udleveret din lejebil. Tidsfristen for bestilling af et internationalt kreditkort afhænger af din bank.

Kom nemt gennem lufthavnen

Kom i god tid Der kan være kø ved check-in og security om sommeren - læs mere her
Check in Senest to timer før afgang på Europæiske rejsemål - de fleste flyselskaber giver mulighed for online check in 23 timer før afrejse.
Tjek vægt og størrelse på kuffert Vægt og størrelse varierer fra flyselskab til flyselskab og afhænger også af din billettype, så tjek gerne flyselskabets hjemmeside for information. Vær desuden opmærksom på, om du har har inkluderet eller tilkøbt indtjekket bagage på din rejseplan.
Tjek størrelse og vægt på håndbagage Tjek flyselskabets hjemmeside, for at se deres retningslinjer
Ved flyaflysninger, flyforsinkelser og ændringer Mød altid op i lufthavnen til den oprindelige tid, medmindre du specifikt får besked på andet.
Bliver du væsentligt forsinket undervejs Kontakt biludlejning, autocamperudlejning og hotel. Find kontaktinfo på din voucher.
Hold øje med ændringer undervejs Hold øje med flyselskabets hjemmeside/app for ændringer før/under rejsen
Mellemlanding Din bagage indtjekkes oftest til slutdestinationen, hvis du rejser med samme flyselskab. Ved forskellige flyselskaber kan det være, du skal tjekke bagagen ind igen. Forhør dig altid i lufthavnen om, hvad der gælder for din rejse.
Security Sørg for at indholdet i din håndbagage lever op til reglerne for væske, medicin etc. Tjek evt. lufthavnens hjemmeside for mere info.

 

Klar til billeje

AFHENTNING
Medbring int. kreditkort Husk det rigtige internationale kreditkort (debitkort duer ikke) – ellers får du ikke udleveret din bil - læs mere her
Mød op til tiden Bliver I væsentligt forsinket undervejs, så husk at give AVIS besked. Kontaktinfo findes på din voucher
Læs kontrakten Husk at læse kontrakten, før du skriver under. Du hæfter for eventuelle lokale tilkøb, du har skrevet under på.
Ridser og evt. skader Gennemgå bilen for eventuelle ridser og skrammer og få det skrevet ind i kontrakten.
Tilkøb Vi anbefaler, at du generelt siger nej til ekstra tilkøb og/eller forsikringer tilbudt af AVIS. Du kan overveje at tilkøbe vejhjælp, hvis ikke du selv har det.
Benzin

Overvej om du vil: 

  • aflevere bilen med fuld tank (billigst)
  • lade AVIS tanke ved aflevering (dyrest)
  • tilkøbe en hel tank på forhånd og aflevere bilen med tom tank (nemmest)
Ekstra Chauffør Hvis der er flere, som skal køre bilen, skal du tilføje det til kontrakten. Dette afregnes ved afhentning af lejebilen
AFLEVERING
Aflevér bilen med fuld tank Medmindre du har tilkøbt en hel tank ved afhentning hos AVIS - gem gerne kvitteringen fra sidste tankning
Tag billeder Tag billeder af instrumentbræt med kørte km og brændstofmåler.
Aflever bilen ren Eller i hvert fald ikke alt for beskidt
Dokumentér afleveringstidspunkt Tag billeder af hvor og hvornår bilen er afleveret
Dokumentér ridser og skrammer Tag altid billeder af bilen fra alle vinkler for at dokumentere bilens stand samt eventuelle ridser, skrammer og skader til forsikringen.

 

 

 

KLAR TIL HOTEL

Print og læs din voucher Læs din hotelvoucher grundigt - der kan være vigtig information.
Resort Fee Visse hoteller opkræver en turistskat, som betales direkte på hotellet. Tjek din voucher for info.
Parkering ved hotel Vær opmærksom på, om der opkræves betaling for parkering på/ved hotellet.
Ved fejl og mangler på hotel/værelse Forsøg altid at løse problemet straks og direkte med hotellet. Ved yderligere problemer kan du kontakte vores lokale hotelleverandør. Nummeret findes på din voucher. De har åbent 24/7.

Klar til udflugt

Print og læs din voucher Læs din tur-voucher grundigt - der kan være vigtig information.
Genbekræft udflugt Vær opmærksom på, at visse ture skal genbekræftes - tjek voucher for info.
Mødested Vær opmærksom på mødested - tjek voucher for info.
Transfer Vær opmærksom på om transfer til mødestedet er inkluderet eller om du selv skal sørge for transport - tjek voucher for info.
Mad, drikke og udstyr Vær opmærksom på, hvad du selv skal medbringe på turen - tjek voucher for info.