Tips til USA-rejsemessen søndag d. 3. marts
Parkering
Der er gratis parkering ved Docken på de store afmærkede p-pladser, i alt 4 parkeringsområder. Der er mange besøgende på dagen, så det kan tage lidt tid at komme frem.
Rejseforedrag
De mange rejseforedrag er meget populære, og vi anbefaler derfor, at I kommer i god tid, hvis der er et bestemt foredrag I ønsker at høre. Det er ikke muligt at reservere tid til foredrag på forhånd, så pladserne fordeles efter princippet om først til mølle.
Besøgstid
Der er erfaringsmæssigt rigtig mange besøgende i tidsrummet fra kl. 10-13. Har I mulighed for at komme om eftermiddagen anbefaler vi det, da der er bedre tid til en snak med udstillerne.
American Diner
Bliver I sultne eller kaffetørstige under besøget, kan I købe lækker amerikansk inspireret mad og drikke.
Docken
Vi udnytter hele Docken til FDM travel USA-rejsemesse, hvilket betyder at nogle af vores rejseforedrag finder sted på 1. etage. Der er ingen elevator til 1. etage, og Docken er generelt ikke velegnet til kørestolsbrugere.
Opdateringer
Hold øje med alle nyheder og opdateringer før jeres besøg her på USA-rejsemesse siden.