Kultur og historie i Spanien

Farverig og temperamentsfuld

Over Barcelonas tage knejser den endnu ikke færdigbygget katedral, La Sagrada Familia. I Sevillas gader kan du høre kastanetterne fra Flamencodanserinderne og rundt omkring i de gamle byer står de gamle katedraler, moskéer og mauriske paladser som vidner om en både katolsk, men også islamisk kulturhistorie. Vi er vilde med det farverige og temperamentsfulde spanske kulturliv. I landet, der har fostret kunstnere som Picasso og Dalí, og som har et af verdens fem Guggenheim-museer er der masser af muligheder for kulturelle oplevelser. Vi har samlet nogle af vores bedste anbefalinger til dig her på siden, så du kan blive klogere på, hvad din kør-selv-ferie i Spanien kan indeholde.