Camping eventyr ved Ayers Rock
Oplev det fascinerende røde centrum af Australien på eventyr i en lille gruppe ledsaget af en vidende guide. Kom hel tæt på de ikoniske steder Uluru, Kata Tjuta og Kings Canyon. Nyd Uluru-Kata Tjuta National Park, det geologiske formationer og de fascinerende historier omkring aboriginernes helligdomme og kultur, og føl naturen nærvær med overnatninger i telt eller direkte under den imponerende stjernehimmel.
Fra 4.857 kr.
pr. person i 2 personers telt inkl. sovepose, morgenmad, frokost og middage, kørsel i minibus samt engelsktalende guide
Rejseperiode:
Hele året
Gruppestørrelse:
Min. 6 personer, maximalt 21 personer
Startdage:
Mandag og lørdag
Onsdag (marts - oktober)
Vi skræddersyer din Australien-ferie efter dine ønsker - kontakt vores rejsespecialister:
Få et tilbud
Dagsprogram
Dag for dag
- Dag 1Yulara / Alice Springs til Uluru - Ayers Rock (350 km)
- Dag 2Uluru, Kata Tjuta og Kings Canyon (406 km)
- Dag 3Kings Canyon til Yulara / Alice Springs (275 km)
- mindre variationer af ruten kan forekomme gennem sæsonen
Yulara / Alice Springs til Uluru - Ayers Rock (350 km)
Denne fascinerende safaritur kan starte fra tidlig morgen i Alice Springs eller midt på dagen fra Yulara lufthavn ved Ayers Rock. Tidlig morgen kl. 7.00 køres fra Alice Springs de ca. 350 km mod Uluru, vi gør stop ved det udsigtspunktet til det imponerende Mt Connor, og nyder udsigten over dette mægtige røde bjerg, som ved først øjekast ligner Uluru. Inden ankomst til vores campingplads og dagens frokost ved Yulara gør vi også stop ved Curtin Springs. Efter frokost kører vi til Red Centre Cultural Centre, med mulighed for at lære om den kulturelle, økologiske, historiske og geologiske betydning af denne meget specielle nationalpark. Efter en god intro til Uluru´s betydning for det oprindelig folk, er det nu tid til en kort køretur mod Uluru´s base.
Efter ankomst begynder man virkelig at forstå størrelsen og storheden af den gigantiske monolit, og vi kommer helt tæt på for at udforske yderligere, når vi besøger Mutitjulu vandhul, opdager de hellige klippekunststeder i familiehuler og hører skabelseshistorierne om Kuniya og Liru, mens vi fortsætter vores vandring om stenen mod Kuniya Piti.
Herfra kører vi rundt til flere hellige steder mod f.eks. Kantju Gorge. Efter at have udforsket verdens mest imponerende klippe helt tæt på, trækker vi os tilbage til panoramaafstand for at opleve en af de mest utrolige solnedgange på planeten, alt imens middagen tilberedes.
Overnatning: Ayers Rock Campground i telt med campingseng eller australsk Swag.
Uluru, Kata Tjuta og Kings Canyon (406 km)
Dagen starter tidligt med en let morgenmad i lejren før afgang til en fabelagtig solopgang i Uluru- Kata Tjuta National Park.
Nu er det tid til at nyde den fantastiske silhouette af Kata Tjuta i solopgangen. Vel ankommet begiver vi os ud på en vandring gennem Valley of the Winds eller Walpa Gorge, med god tid til at nyde de imponerende klippeformationer. Efter at have udforsket Kata Tjuta, fortsættes gennem det røde landskab til Kings Canyon med ankomst i tide til en smuk solnedgang i lejren, mens der gøres klar til middag omkring lejrbålet.
Overnatning: Kings Canyon Campground i telt med campingseng eller australsk Swag.
Kings Canyon til Yulara / Alice Springs (275 km)
Endnu en tidlig morgen i det røde centrum. Det er tid til at udforske Kings Canyon eller Watarrka som den hellige slugt hedder blandt det oprindelige og lokale Ulpanyali og Lilla folk. Med ankomst i centrum af Watarrka National Park befinder I jer nu omringet af 100 meter høje klippeskrænter og sandstensformationer. Husk en lille rygsæk med vand, når vi vandre ud i landskabet og nyder den unikke natur. Efter nogle spændende timer i Kings Canyon, kan I nu slappe af i bussen mens der køres retur til Yulara med ankomst ca. kl. 14 eller Alice Springs med ankomst ca. 18.30, alt efter hvad I har planlagt.
Kort
Galleri
Priser
Prisen inkluderer
- Afhentning i Yulara lufthavn eller Alice Springs
- Transport i minibus med aircondition på hele turen
- Engelsktalende lokalguide
- 2 overnatninger i telt eller under åben himmel i Swag
- Guidede bush vandringer, ca. 9 km
- 2 x morgenmad, 3x frokost og 2 x middage
- Drikkevand i bussen
- Alle Nationalpark entreer
Prisen INKLUDERER IKKE
- Flybillet
- Rejse- og afbestillingsforsikring
- Alt ikke nævnt under "Prisen inkluderer"
Om rejsen
Medbring gerne
- Drikkeflaske
- Bredskygget hat, solbriller
- Solcreme
- Badetøj og håndklæde
- Lukkede vandresko - støvler
- Lille dagsrygsæk
- Mygge/fluenet specielt om sommeren
- Kamera og evt. powerbank
ekstra oplevelser
Har I lyst til flere oplevelser i centrum af Australien, er der mulighed for lignende ture på både 4 og 5 dage omkring Uluru, Kata Tjuta og Kings Canyon.