Gastronomi i Adelaide

Smag dig igennem Adelaide

Adelaide er spækket med cuisine fra alle verdenshjørner og til Australiens nok bedste storbypriser. På din kør-selv-ferie eller rundrejse til Adelaide bliver det altså ikke svært at sætte fut i smagsløgene. At byen desuden er omringet af bugnende vinmarker der skaber fantastiske vine, gør kun lysten til at smage på Adelaide endnu større. Vi guider dig til tre områder, hvor du kan kildre smagsløgene og nyde Adelaides mange smagsnuancer.   

Inspiration

1. North Adelaide

North Adelaide er et hyggeligt restaurant- og cafékvarter med mange markante stenhuse fra kolonitiden og omkranset af store træer og parkområder. Uanset om du sukker efter mexikansk, italiensk eller australsk, så finder du det her. Det ikke svært at finde hyggelige spisesteder, men derimod en udfordring blot at vælge et. Her er desuden ingen skyskrabere, og alligevel ligger centrum en kort vandretur forbi Lake Torrens og Festival Centre, der er Adelaides svar på Operahuset i Sydney.

2. Adelaide Hills

Fra toppen af bakkerne Adelaide Hills får du en storslået udsigt over Adelaide, der ligger på en flad slette ud mod havet. Vuet kan du nyde sammen med en middag på en af restauranterne, der har indlagt panoramaudsigt. Start evt. din udflugt til Adelaide Hills med et besøg i en af de mange naturparker, der ligger i området.

3. National Wine Centre

Intet mindre end 120 forskellige vine! Så burde det være muligt at finde den perfekte vin til en hver anledning. Og hvilken bedre anledning, end at du er i Adelaide, livet er skønt og du har lyst til at smage lidt på Australien? På National Wine Centre kan du nyde South Australias mange vine under kyndig vejledning i deres tasting room, eller endda lade vinen akkompagnere en delikat frokost i deres Wined Bar.

Kort

Vis på kort

Oplev Adelaide - skab din egen historie