Eventyr på tværs af Australien

20 dages kør-selv-ferie fra Adelaide til Darwin - Outback, ikoner og det oprindelige australien.

Fra moderne storby til grønne vinmarker, fascinerende småbyer og opalminer til oldtidslandskaber, rød outback, ikoniske klipper og fantastisk natur. Følg i sporet på de gamle opdagelsesrejsende på en fabelagtig tur fra syd til nord.

Turen er vores forslag til en kør-selv-ferie, hvor der er masser af spændende oplevelser undervejs. Vi kan naturligvis tilpasse turen efter jeres ønsker og behov, så I får netop den Australien  oplevelser, der passer til jer.

Fra 26.231 kr.
pr. person inkl. flybillet, ophold i dobbeltværelse, 20 dages kør-selv-ferie med 20 dages billeje og 19 nætters ophold samt sightseeing ved Uluru, i Katherine Gorge og i Kakadu National Park

Rejseperiode:
Hele året.
Vi anbefaler maj - oktober.

Startdag:
Daglig

Varighed:
20 dage/19 nætter

Længde:
Ca.4.310 km

 

 

Kør-selv-forslaget kan skræddersyes til dine ønsker.
 
Du vælger selv:

•    Fly med lejebil/autocamper
•    Rejserute
•    Antal dage
•    Hotelstandard
•    Oplevelser undervejs

Få et tilbud

 

 

Dagsprogram

Adelaide - Clare Valley, South Australia (147 km)

Hent jeres bil og forlad Adelaide og med den  smukke tur nordpå forbi Gawler til Clare og Clare Valley. Dette smukke område er en del af den nordlige del af Mount Lofty Ranges. Byen Clare er anlagt midt mellem træklædte bakker og velordnede vinmarker. Besøg evt. også de hyggelige landsbyer Burra og Kapunda, samt ikke mindst området ældste vinproduktion det historiske, Sevenhill Cellars, grundlagt af Jesuitterne i 1851.

Overnatning: Clare Valley.

Clare Valley - Wilpena Pound, South Australia (296 km)

I fortsættes kørslen mod nord fra Clare Valley gennem kuperede og grønne områder ind i landet og den lidt mere barske natur i Flinders Range og Wilpena Pound. Vi anbefaler  en del stop undervejs og fx frokost  i Black Rock. Dagen mål, Wilpena Pound er et helt ekstraordinært landskab, som kan dateres hele 800 mill. år tilbage, og som har været beboet af aboriginerfolket, Adnyamathanha i omkring 10.000 år.  

Overnatning: Wilpena Pound.

Wilpena Pound

Dagen er til fri disposition og udforskning af dette utrolige landskab. Køb en rundtur i fly og se det hele lidt fra oven, eller deltag i en tur med 4WD og kom hel tæt på naturen. Der er også gode muligheder for vandreture og andre aktiviteter i bjergkæden  

Adnyamathanha folket var de oprindelige indbyggere i Wilpena Pound. På Adnyamathanhas sprog oversættes Pound til at betyde "indvielsessted". Ifølge stammens historier og legender om, hvordan Wilpena Peak blev dannet, var det to drømmeslanger som spiste en stor mængde mennesker der var samlet til fest. Det store måltid slog slangerne ihjel så de i dag danner klippeformationen.
 
Overnatning: Wilpena Pound.

Wilpena Pound - Port Augusta, South Australia (164 km)

Idag går turen tilbage mod syd på Hawker-Stirling North Road. I har masser af tid til at nyde turen og gøre stop i fx de små søvnige landsbyer Hawker og Quorn før ankomsten i Port Augusta. Byen er en travl havneby og samtidig den  sidste større by vest for for Adelaide på vej mod Perth. 

Overnatning: Port Augusta.

Port Augusta - Coober Pedy, South Australia (540 km)

Idag forlader I kysten og kører nordpå af Stuart Highway mod Australiens indre outback og ørken. Dagens mål er Coober Pedy, eller som Aboriginerne kalder det "White fellow´s hole in the ground". Øgenavnet er meget rammende, da mange i området faktisk bor under jorden, grundet de til tider voldsomme temperaturer på 45C og over. Velkommen til den australske outback.

Overnatning: Cooper Pedy.


 

Coober Pedy - Marla, South Australia (235 km)

Dagens køretur er ikke så lang, så I kan evt. bruge lidt mere tid i minebyen, før I fortsætter nordpå ud i outbacken. Fortsæt nu af Stuart Highway og kør gennem Cadney Homestead til byen Marla, som markerer starten af det berømte, Oodnadatta Track. Sporet er en gammel Aboriginer handelsrute, og en 617 km lang ujævn grusvej mellem Marla og Marree i South Australia.

Overnatning: Marla.

Marla - Uluru (Ayers Rock), Northern Territory (522 km)

Start tidligt i dag da turen er ganske lang. Igen fortsætter I nordpå, og krydser nu grænsen til Northern Territory og det røde centrum af landet. Husk at drej til venstre i Erldunda mod Uluru og Yulara Resort. Vi anbefaler at I bruger eftermiddagen på en stille og rolig køretur rundt om denne meget fascinerende og berømte "sten", før I nyder solnedgangen fra "Sunset  Strip" området.

Overnatning: Uluru / Yulara.

Uluru

Brug dagen til flere store oplevelser omkring den imponerende monolit. Vi har inkluderet en tidlig morgen guidet gåtur omkring hele Uluru, en tur på små 10 km hvor I kan komme helt tæt på.

Uluru er hellig for den oprindelige befolkning. Brug noget tid på at lære om helligdommen, se inskriptioner og besøg efterfølgende kulturcentret. Det er også muligt at komme på en rundflyvning over området (ikke inkl.),
En kort køretur fra Uluru finder I nogle andre fabelagtige klippeformationer, The Olgas eller Kata Tjuta, som de også kaldes. Nyd evt. en picnic frokost med udsigten til disse røde klipper, og en tur til fods gennem Valley of the Winds, før endnu en smuk solnedgang over området.   

Overnatning: Uluru / Yulara.

Uluru - Watarrka National Park (Kings Canyon), Northern Territory (324 km)

Nyd solopgangen over Uluru endnu en gang før I tager videre af Lasseter Highway. På vej mod Kings Canyon passerer i den majestætiske klippe, Mt. Conner, som man på afstand godt kan forveksle med Uluru. Drej til venstre ad Luritja Road til Kings Canyon, og gør et stop ved dalkanten med en smuk udsigt 300 m ned til dalens bund. De smukke røde sandstensklipper danner en flot ramme for "Edens Have" et helt unikt vandhul indrammet af palmer og bregner.

Overnatning: Watarrka National Park / Kings Canyon.

Kings Canyon

Dagen er fri til at gå på opdagelse i og ved fabelagtige Kings Canyon. Der er både mulighed for oplevelser på egen hånd, med guidet vandreture eller måske med en overflyvning af den maleriske området.

Overnatning: Watarrka National Park / Kings Canyon. 

Kings Canyon - Alice Springs, Northern Territory (475 km)

Vi anbefaler at I starter dagen tidligt mens det stadig er køligt, med en vandring langs dalkanten, før I fortsætter mod Alice Springs. Nordpå ad Lasseter og til venstre. I passerer bl.a. forbi de 4.700 år gamle meteorkratere ved Henbury, før I kommer ind på Stuart Highway igen, som tager jer ind til Alice Springs. 

Kører I 4WD er det muligt at køre den korte vej til Alice, via det såkaldt Mereenie Loop. Kørsel den vejen kræver tilladelse og kan kun køres i firehjulstrækker, og strækningen til Alice Springs denne vej er ca. 330 km. 

Overnatning: Alice Springs.

Alice Springs

Dagen er afsat til oplevelser i Alice Springs. En god start kunne være en tidlig morgen ballonflyvning over den røde ørken. Besøg og den lille bykerne med gågaden, som byder på flere arbejdende værksteder, med smukke eksempler på den helt specielle malerkunst som benytte af det oprindelige folk. Alice Springs er også byen hvorfra de berømte, Flying Doctors, flyver ud med lægehjælp til de fjerntliggende farme og bosættelser, og det er også her I kan besøge School og the air, hvorfra børn i de fjerne egne bliver undervist online via internettet.

Overnatning: Alice Springs

Alice Springs - Tennant Creek, Northern Territory (508 km)

I forlader nu Alice Springs og kører videre ud i det golde landskab gennem småbyerne Aileron, Ti Tree og Barrow Creek. Små 100 km før i når dagens mål Tennant Creek, kommer I til Devils Marbles - hundredevis af kæmpestore runde klippesten der på utroligvis balancerer oven på hinanden.

Dagens mål, Tennant Creek, er en typisk outback by med ca. 3.500 indbyggere. En lige så typisk australsk legende fortæller, at byen blev grundlagt da en ølvogn brød sammen, og chaufførene besluttede at blive for at drikke lasten - og aldrig siden forlod stedet. 

Overnatning: Tennant Creek.

Tennant Creek - Daly Waters, Northern Territory (407 km)

I er nu ved at være igennem det røde indre af Australiens Outback. På turen fra Tennant Creek og nordpå er et stadig de lange lige og øde landskaber der herske, men efterhånden som i kommer længere mod nord, begynder I at kunne ane små grønne områder i landskabet. Dagens stop er i Daly Water, som ganske enkelt er en lokalt "vandingshul" og skæringspunkt hovedveje Stuart Highway der løber fra syd mod nord, og Carpentaria Highway som løber fra øst mod vest. Her er ikke meget andet end navnkundinge, Daly Water Pub.  

Overnatning: Daly Waters.

Daly Waters - Nitmiluk National Park (Katherine), Northern Territory (276 km)

Fortsæt ad Stuart Highway nordpå videre mod Katherine, og I kommer gennem stadigt Mataranka, som er et ideelt sted for en pause. Fra Mataranka er der kun 106 km tilbage til  byen Katherine, som danner udgangspunkt for ture ind i Nitmiluk Nationalparken og Katherine Gorge.  

Overnatning: Katherine.

Nitmiluk National Park (Katherine) - Kakadu National Park, Northern Territory (305 km)

Her til morgen har vi inkluderet en ca. 2 timers sejlads i imponerende Katherine Gorge. Selve slugten starter en halv times kørsel fra Katherine by, og er dannet af hele 13 slugte kædet sammen af floder og vandløb. Om eftermiddagen kan I fortsætte nordpå  til den lille by Pine Creek og videre af Kakadu Highway. Før I ankommer til Cooinda passerer I Mary River Roadhose. Brug det sidste af eftermiddagen på et besøg i Bowali Visitor Centre, som giver et unikt indblik i den fascinerende Kakadu National Park.

Overnatning: Kakadu National Park.

Kakadu National Park

Hele dagen er afsat til, at udforske Kakadu National Park. Tag bilen rundt og nyd den fabelagtige natur og de store vidder. Oplev nogle af de gamle klippemalerier, som fortæller Aboriginernes lange historie. Ubirr Rock og Nourlangie Rock er de lettest tilgængelig steder med  klippekunst. Vi har inkluderet en guidet sejltur på East Alligator River, som bringer jer gennem et fascinerende vådområde, med masser af fugle og dyreliv. Hør om det oprindelige folk kærlighed til Kakadu og Arnhemland.

Overnatning: Kakadu National Park.

Kort

Vis på kort

Galleri

Priser

Fra 26.231 kr. pr. person

Prisen inkluderer

  • Flybillet Kastrup-Adelaide / Darwin-Kastrup
  • Ophold 19 nætter på valgte hotelkategori
  • Billeje gruppe B 
  • Guidet morgenvandring omkring Uluru
  • Guidet sejlads i Katherine Gorge
  • Guidet sejlads på East Aligator River, Kakadu National Park
  • Skatter og afgifter

Prisen INKLUDERER IKKE

  • Rejse- og afbestillingsforsikring
  • Visum

 

Om rejsen

Denne tur er beregnet på gode standard hoteller.
Ønsker I Budget, Superior hoteller eller unikke overnatninger undervejs, tilpasser vi gerne turen til jeres ønsker.

 

ekstra oplevelser

I kan fx forlænge rejsen med en nat eller to i storbyen Adelaide, eller udvide naturoplevelserne i nord. 

Vi kan tilpasse kør-selv-forslaget efter jeres ønsker, så I selv er med til at skabe jeres personlige drømmerejse.

Få et tilbud

Vi glæder os til at skabe din drømmerejse

  • Bestil trygt - Vi er ejet af Danmarks største forbrugerorganisation

  • Personlig rådgivning fra vores dedikerede rejsespecialister 

  • Kåret til Danmarks Bedste Ferierejsebureau

X

Gammel Havn 1
9000 Aalborg
Danmark

mail 70116011
X

Firskovvej 32
2800 Kgs. Lyngby
Danmark

mail 70116011
X

Firskovvej 32
2800 Kongens Lyngby
Danmark

mail 70116011
X

Kongensgade 9, 1 etage
5000 Odense
Danmark

mail 70116011
X

Dæmningen 47
7100 Vejle
Danmark

mail 70116011