Oplevelser i Western Australia

Enorme afstande mellem ødemark og grønne skove

I det sydvestlige hjørne af den enorme delstat, ligger den hyggelige storby Perth med flotte parker og topmoderne skyskrabere. Kører I længere mod syd kan I smage på de gyldne dråber ved Margret River og senere dukker skove op med de tårnhøje karritræer, inden I kommer til Albany. Nord for Perth, kan I opleve delfiner ved Monkey Mia og The Pinnacles med fascinerende kalkstenssøjler. Videre nordpå og ind i landet venter den enorme ødemark. Her er der "wild west stemning" og erhvervet er hovedsageligt minedrift og kvægbrug. Helt mod nord ligger Broome som er udgangspunktet til The Kimberley med uberørt natur, vandfald savanne og kløfter.