Eventyr i det sydlige Australien
21 dage Fra 32.927 kr.
Næsten midt i Coober Pedy finder du Umoona Opal Mine & Museum, der med garanti giver dig en følelse af at træde ind i opalbyens særlige verden. Du mærker den kølige luft i de underjordiske rum og fornemmer hurtigt, hvorfor opaler og liv under jorden hænger så tæt sammen midt i outbacken. På et roadtrip gennem South Australia er det et af de steder, hvor du virkelig får et indblik i hverdagen i denne specielle outback by. Museet, der er gratis at besøge, fortæller om opalernes dannelse og den lokale kultur gennem interessante udstillinger.
Du kan også tage med på en guidet ture ned i opalminen, hvor du kan se og forstå, hvordan de smukke og ofte meget værdifulde opaler dannes og udvindes. Det er en stor oplevelse at gå gennem en tidligere aktiv mine og se sporene efter de første minearbejdere. Her får du også et godt indblik i Coober Pedys udvikling som opalby og i den særlige boligform, hvor familier boede og bor i underjordiske rum for at slippe for varmen.