Bjergbyen Arachova

En hyggelig bjergby med sjæl og tæt på Delfi

Når du kører via den snoede bjergvej E962 mellem Livadeia og Delphi, åbner landskabet sig med dramatiske klippesider, olivenlunde og udsigt over Parnassos-bjergene. Midt på ruten ligger Arachova - en charmerende bjergby, hvor du bliver mødt af traditionelle stenhuse med røde tegltage, hyggelige tavernaer, butikker og en livlig stemning året rundt.

Gå en tur op til klokketårnet på St. George-bjerget, nyd en frokost med udsigt over dalen, og kig forbi de små butikker med lokale tekstiler og oste. Om sommeren kan du tage på vandreture, klatring og vinoplevelser i de nærliggende landsbyer, mens vinteren tiltrækker skiløbere til Parnassos Ski Center.

Byen har rødder tilbage til oldtiden og blev senere kendt for slaget ved Arachova i 1826 under den græske frihedskrig. I dag er Arachova et populært udgangspunkt for både natur- og kulturinteresserede. Det kendte arkæologiske område i Delfi, der i antikken blev betragtet som verdens centrum, ligger blot 20 minutters kørsel væk.

Fakta om bjergbyen Arachova

  • Beliggenhed: Byen ligger ca. 970 meter over havet i Boeotien-regionen. Fra Athen er der cirka 2,5 timers kørsel mod nordvest og det arkæologiske område i Delfi ligger bare 20 minutter derfra i bil.
  • Indbyggertal. Cirka 2.500.
  • Kendt for: Farverige vævede tæpper, Formaela-osten og rødvine på Mavroudi-druen.

Inspiration

Tips til oplevelser i nærheden af Arachova

Besøg Delphi og det verdenskendte arkæologiske område. Start eventuelt i Delphi Arkæologiske Museum, hvor du får et spændende indblik i antikkens Grækenland, inden du udforsker ruinerne.

Tæt på Delphi finder du også Corycian Cave med sine imponerende stalaktitter og stalagmitter dannet af kalksten. Et andet interessant udflugtsmål er Hosios Loukas-klosteret, der ligger smukt på skråningerne af Helicon-bjerget. Her kan du beundre byzantinsk arkitektur, smukke mosaikker og nyde den rolige atmosfære, der omgiver klosteret, som er på UNESCOs Verdensarvsliste.

Alle tre steder er oplagte stop på dit roadtrip i Grækenland.

Kort

Vis på kort