Et stille åndehul i det tørre landskab og populært hvilested for trækfugle
Kører du 10-12 minutter mod nordvest fra kystbyen Ierapetra, dukker Bramiana-søen og det omkringliggende vådområde pludselig op. Her spejles de tørre bakker i det stille vand og du bliver hurtigt ramt af roen, mens fuglekald fra de mange trækfugle bryder stilheden.
På din kør-selv-ferie gennem det sydøstlige Kreta er det et af de steder, der overrasker, fordi det kunstige reservoir fra 1986 pludselig åbner sig som en grøn plet midt i det tørre terræn. Bramiana-søen er i dag kendt som et af Kretas største og mest betydningsfulde levesteder for trækfugle med over 200 arter.
Derfor bør du opleve Bramiana-søen
Området passer perfekt til en kør-selv-ferie, for du kan nemt kombinere en pause her med korte vandringer langs grusstien rundt om søen, tælle fugle eller et foto-stop ved dæmningen. Fra vandrestierne har du frit udsyn til både vandspejlet og de tørre dalsider omkring dig.
Inspiration
Fakta om Bramiana-søen
- Beliggenhed: Sydøstlige Kreta nær 10-12 minutters kørsel fra kystbyen Ierapetra.
- Årstal: Anlagt i 1986 som kunstigt reservoir.
- Størrelse: Et af Kretas største vådområder.
- Aktiviteter: Vandring og spotte trækfugle.
- Bedste tidspunkt: Forår og efterår for fugle og mildt vejr.
- Et godt tip: Medbring en kikkert hvis du er interesseret i det rige fugleliv.
Seværdigheder i nærheden af Bramiana-søen
- Ierapetra by: En af Europas sydligste byer med havnepromenade, små gader, gode spisesteder og Kales venetianske fæstning.
- Kalamafka: Cirka 10 kilometer mod nord ligger den lille, malerisk bjergby på kanten af Lassithi-bjergene med skønne udsigtspunkter og lokale tavernaer.
- Chrissi-øen: Tag båden fra Ierapetra til en dag med turkis vand og gyldne strande, perfekt som kontrast til søens natur.