En stille strand langt fra strandbarer og liggestole
Lige vest for Elafonissi stranden finder du også Kedrodasos naturstrand, hvor du går det sidste lille stykke gennem klipper og sandklitter, før du står på en strand, der føles mere ”vild” end Kretas andre strande. Det er et sted, hvor du hurtigt mærker, at du er langt fra strandbarer og liggestole. Kedrodasos naturstrand ligger i et beskyttet område med klitter og gamle enebærtræer, som giver stranden et helt særligt, råt udtryk.
Kedrodasos naturstrand ligger cirka halvanden times kørsel sydvest for Chania. Du skal ikke forvente en veletableret strand, men derimod en strand uden faciliteter og rå natur, der har stået uberørt i årtier. Her vokser enebærtræer, som ofte bliver forvekslet med cedertræer, og hele området består af små bugter og klitsystemer, som giver stranden sit særlige præg. Her er det oplagt at snorkle i det klare vand.
Den europæiske vandrerute E4 passerer forbi stranden, så det er ikke usædvanligt at se vandrere, der stopper op for en dukkert.
Derfor bør du besøge Kedrodasos naturstrand
- Vild natur, stille bugter og klart vand i et beskyttet område.
- Det er en forholdsvis uopdaget strand på Kreta.
Inspiration
Fakta om Kedrodasos naturstrand
- Beliggenhed: Tæt på Elafonissi stranden og halvanden times kørsel sydvest for Chania.
- Aktiviteter: Badning, snorkling og små vandreture.
- Et godt tip: Der er ingen cafeer eller butikker, så medbring rigeligt med vand og drikkevare, og en parasol eller lille strandtelt for skygge.
Tips til seværdigheder i nærheden af Kedrodasos
- Elafonissi: Den kendte rosafarvede lagune og strand med lavt, klart vand. Den er oplagt at besøge før- eller efter Kedrodasos stranden.
- Chrisoskalitisa Kloster: Et smukt kloster på toppen af en klippe med flot udsigt over Det Libyske Hav. Klosteret har også et lille museum, der udstiller religiøse genstande.
Kort
Oplev Kreta- Skab din egen historie
Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Gør som 200.000 andre og tilmeld dig vores nyhedsbrev, hvor du modtager rejseinspiration og gode råd.