Et paladskompleks på UNESCOs Verdensarvsliste
Lige når du runder de snoede veje ned mod Kato Zakros på det østlige Kreta, åbner landskabet sig, og du får øje på ruinerne af Zakros-paladset, der ligger fredeligt mellem bjerge og havet. Når du går rundt blandt paladsets rester, får du hurtigt en ide om, hvorfor Zakros spillede en så vigtig rolle i minoernes handelsnetværk. Her møder du resterne af lagerområder, værksteder og centrale gårde, der med lidt fantasi, giver dig et billede af dagliglivet for mere end 3500 år siden. Zakros er ét af 6 minoiske paladskomplekser, der blev optaget på UNESCOs Verdensarvsliste i 2025.
Zakros-paladset passer perfekt til kør-selv-ferien på Kreta, fordi du kan kombinere besøget med små vandreture i området, blandt andet ind i Den Døde Kløft, eller videre ned til Kato Zakros’ lille strand. Området er overskueligt, stille og nemt at udforske, og du får mulighed fro en hel dag med en god bladning af både historie, natur og afslapning ved havet.
Derfor bør du besøge Zakros-paladset
- Det minoiske palads er mindre kendt, så selv i højsæsonen er der ikke travlt.
- Smuk kombination af historie og havudsigt
Inspiration
Fakta om Zakros-paladset
- Beliggenhed: Cirka en times kørsel sydøst for byen Sitia i det nordøstlige Kreta. • Årstal: Sen minoisk periode omkring 1600–1450 f.Kr. • Størrelse: Det mindste minoiske palads på Kreta.
- Bedste tidspunkt: Åbent hele året. • Et godt tip: Kom tidligt på dagen i sommerhalvåret for køligere temperatur og husk endelig at medbringe vand.
Tips til seværdigheder i nærheden af Zakros-paladset
- Den Døde Kløft: En flot og dramatisk kløft du kan vandre gennem. Den slutter ved Kato Zakros-stranden.
- Kato Zakros strand: En lille, rolig strand med klart vand og små tavernaer. Perfekt efter du har besøgt paladset.
- Sitia: Nærmeste større by med havn, museum og hyggeligt byliv med masser af taverner og butikker.
Kort
Oplev Kreta- Skab din egen historie
Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Gør som 200.000 andre og tilmeld dig vores nyhedsbrev, hvor du modtager rejseinspiration og gode råd.